Jeg vågner af min Tornerosesøvn kl 8 til en bakke med frisklavet kaffe foran mig. Det er vores smilende connoisseur i det hvide tøj, der har sat kaffen til os lige uden for døren. Det får man hver morgen, sådan lige til at vågne på inden morgenbuffet’en siger han. Nuuuuhr det bliver godt det her ophold. Jeg kan mærke det helt ned i mine udsovede fødder.
Atriumgården er endnu mere eksotisk i dagslys, og jeg dypper tæerne i poolen og sipper kaffe på kanten……
Maven rumler og dén morgenmadsbuffé lyder ret god, så vi trisser ud gennem døren fra vores ‘Little Sister’ Riad…
Morgenen efter synes den snørklede, men korte vej over til El Fen ikke spor besværlig….. vi holder dog et vågent øje med kendetegn ved døre og mursten, så vi kan finde tilbage igen.
Inden vi søger mod taget, hvor morgenmaden serveres, sniger vi os rundt for at kigge nærmere på vidunderet El Fen – jeg tror aldrig jeg har boet eller opholdt mig i så æstetiske og eksotiske rammer. Det er som at træde ind i en helt anden verden. Jeg får lyst til at få et barn mere, kalde ham Hodja – og flyve hjem på hendes flyvende tæppe og hente vores tre andre børn. Jeg kunne bo her. For evigt. Eller i hvert fald vinteren over. WHAAAAU…. tak til Richard Bransons datter, der indrettede dette sted.
På vejer op ad de smalle trapper til taget er der små vinduer undervejs, hvorfra man kan kigge ned i de små atriumgårde…
På taget åbner himlen og udsigten over Medinaen og resten af Marrakesh sig. Et 360 graders view der – sammen med trapperne – tager pusten fra mig. Jeg har kun været vågen i Marrakesh i sammenlagt tre timer, men ved allerede, at det bliver én lang skønhedstour…..og samtidig en test af mit memory cards størrelse og min mands tålmodighed.
Jeg er nødt til at kigge og fotografere lidt mere inden jeg kan koncentrere mig om morgenmaden….
Christian har slået sig ned med kaffen og venter pænt til jeg får ro på linsen, så jeg også kan nyde lidt af de mange lækkrier der er lignet op foran os.
Omelet, youghurt, stærk kaffe og juice….vi behøver intet andet lige nu – og har ikke travlt med at komme uden for murene.
Efter morgenmad i et par timer trænger vi til liiiige at slappe af en times tid, inden vi begiver os ud i Soukens forførende gyder. Vi finder frem til en af de små gårdhaver og slår et par timer ihjel med bøger og badning. 
Det her er fuld på højde med en tre fire timer hos en stress coach… Marrakesh, vi skal nok komme ud og kigge. Om lidt.
Leave a Reply