Det er sjældent at min mandag morgen er så fredfyldt som denne. Jeg kunne godt vænne mig til at vågne i en himmelseng, i det blødeste ægyptiske bommuldssengetøj til lyden af rislende vand fra poolen udenfor og duften af frisk kaffe i min fodende. For slet ikke at tale om en meget afslappet og zen’agtig mand der ikke har læst alle nyheder på nettet inden morgenmaden.
Det er sidste dag i Marrakesh. For denne gang. Vi kommer HELT sikkert tilbage. Og vi vil have børnene med næste gang. De skal opleve denne fabelagtige Riad, gå på opdagelse i alle de små atriumgårdhaver og sove i himmelseng. De skal løbe glade rundt i Souken og lade sig drage af tingel tangel og gadesælgere, af slangetæmmere og dadelboder.Og de skal køre i de smukt pyntede hestvogne og spise vidunderlig mad på toppen af medinaen. Og så skal vi på tur til Atlasbjergene. Vi skal ride på kameler og sove i biduintelte.Og måske en tur ud til kysten.
Kærestetur er uvurderligt dejligt……men familierejser slår alt;-)
Men først skal denne sidste dag nydes. Vi har frokost og lidt gaveshopping på programmet – så vi begiver os atter ud i de små gyder. Her får jeg lov til at bruge oceaner af tid på at tage billeder (af døre)…
…..og kigge på krims krams og sæber i al evighed.
Vi shopper hamphandsker, olier og sæber i skønne farvestrålende farver og slutter shoppeturen af i Studio Lalla som ligger inde i et hyggeligt lille ‘center’ midt i Souken
Og når at nyde turens bedste frokost på Terasse des Épices, hvor vi får en helt fantastisk Tagine…….det MÅ vi prøve at lave derhjemme – har fundet en opskrift her.
Med Tagine i mavsen og stråhat på hovedet siger vi tak for nu, magiske Marrakesh.
Leave a Reply