Gøgl, gyder og turister – smukke Venedig

Morgenudsigt fra værelset…

I dag skal de gode sko snørres og de snørklede gader indtages. Igen er min mor guide, og jeg agter kun at komme med meninger om hvad vi skal spise.

Solen skinner igen fra en skyfri himmel og vi bruger dagen på at gå byen igennem på kryds og tværs, hænge ud på solrige pladser og spise os igennem store pizzaer og bunker af bøffelmozarela og italiensk is….Flora nyder tøsetur i tre generationer og jeg fotograferer, fascineres og forundres over verdens mest turistede kulisseby. Her er vanvittig smukt, men også en anelse klichéfyldt…

Vi besøger en lille maskeværksted, hvor børn kan dekorere masker, som de kan få med hjem til den nette sum af 48 Euro…Flora er heldigvis glad for den maske hun køber i en souvenirbutik til 2 euro.

Vi opgiver at komme ind i Markuskirken, hvor en trilliard turister står i kø – og nøjes istedet med at se den imponerende plads og Sukkenes bro udefra…

Bag Markuskirken åbner byen sig lidt op mod Canal Grande – og viewet er filmisk…..jeg kunne godt overtales tl at snuppe en tur i en gondol med en syngende italiener i stribet trøje. Men min fornuftige mor mener det er det rene vanvid at give 800 kr. for tyve minutter – og det er svært at modargumentere…

Desuden ødelægges lidt af de O solo mioooo-stemningen også et brat, da et gigantisk krydstogtskib smadrer igennem Canal Grande så man næsten frygter at hele byen skvatter sammen. TÆNK at det er lovligt det der.Flora spørger, danser, snacker og vejrmøller sig igennem Venedig med godt humør men nyder også et par timers siesta på værelset inden vi skal ud at spise om aftenenSelvom jeg vil betegne mig som en virkelig relaxed rejsetype, så er der én ting jeg altid har styr på, når vi er på storbysferier, og det er anbefalinger af gode og autentiske restauranter, så vi undgår turistfælder. Men min mor kan ikke lige ryste sådanne ud af ærmet og jeg er gået i barnestadie og gider ikke google noget som helst på denne her tur, så vi chancer den, da vi bevæger os ud i den kølige efterårsaften fra hotellet Så det er absolut mere held end forstand at vi vader lige forbi Al Bacco Felice og bliver enige om, at det ser helt vildt hyggeligt ud.

At vi kommmer ind i den fineste lille restaurant med både baccala og fegato de venziana på menukortet og vægge, der er overtegnet med hilsner fra gæster og venner af huset er bare ekstra bonus.

Flora er ikke lige til hverken kalvelever eller klipfisk….så hun bestiller en sikker spaghetti caboara, og jeg bliver en lille smule misundelig på hende, da min baccala ankommer.