Tre dages jungleliv i Bukit Lawang er slut. Lige nu virker det meningsløst at sætte kurs mod 20. etage på rejsens sidste destination, Kuala Lumpur, når man kan sidde lige her

Vi krydser hængebroen over Landak River for sidste gang..

Og tager turen fire timer tilbage til Medan. På vejen kører vi igennem utallige af de store palmeolieplantager (det gjorde vi også på vej herned, men der var vi for fokuserede på køresyge til at kunnne give opmærksomhed til de tragiske ting, chaufføren fortalte).

Det har vi overskud til nu. Men efter ti minutter ville jeg nærmest ønske, at jeg bare havde stukket fingrene i ørene og passet køresyge børn. For det han fortæller er lige til at blive syg af.

Og det foregår lige for øjnene af os – og er ved at tage livet af vores jordklode – fordi vi skal have shampoo, kosmetik og chokolade. Vores allesammens vanvittige forbrug og efterspørgsel på stadig billigere og billigere skønhedsprodukter og forarbejdet mad har sendt efterspørgslen på plameolie i vejret i raketfart i løbet af de sidste 15-20 år.

Men palmeolien skal dyrkes i tropisk klima – præcis der hvor jordens lunger – nemlig de frodige regnskove ligger. Og der, hvor truede dyrearter som oranguranger og tigre + hundredevis af andre dyrearter lever. Og så er det ikke svært at gætte hvad der sker. Og ved selve rydningen af regnsskov frigives der tonsvis af CO2 som får flyindustriens udledninger til at blegne i sammenligning. Åbenbart.

Over 90% af palmeolien udvindes fra plantager i Malaysia og Indonesien. I 2011 var der 9 millioner hektar palmeolieplantager i Indonesien. I 2025 regner man med det er 26 millioner hektar.

Jeg vidste jo godt at plameolieindustrien var noget værre lort og en kæmpe trussel mod regnskove, dyreliv og klima. Men jeg vidste det ikke sådan rigtigt – og havde ikke set det med egne øjne. Før jeg gør nu. Med et har jeg langt mere kvalme end nogle af mine børn kan have haft på udturen – og jeg spekulerer på, hvor meget palmeolie der er i min toilettaske.

Turen retur fra Bukit Lawang giver stof til eftertanke – inden vi atter lander i komfort, bløde afblegede hotelslippers og massage på værelset. Verden er så skide paradoks – og vi er alle på pisse dobbeltmoralske.

Og jeg glemmer at tjekke min toilettaske når vi kommer til hotellet i Medan.

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.