Evigt dilemma: Man er rejst langt og er omgivet af uudforskede små oaser, der kalder på en. Samtidig har man det egentlig bare dejligt på sit hotel, ved sin pool, hvor underne leger velkendt, hvor muslingerne er en sikker fuldtræffer og vandet så klart at man næsten ikke tør tisse i det.

Vi véd godt, at Elba er fyldt med smukke strande. Nogle vilde og rå – andre bounty med sand og glimtende metaliske sten. Dét kan vi ihvert fald se på de postkort, vi har købt for at sende hjem til børnehave, skole og oldemor Lil.

Og det ville jo være for ærgeligt at komme hjem fra Elba og så finde ud af, at man var gået glip af uhæmmet skønhed få kilometer væk. Eller ville det?

Afstandene på Elba er korte, men selv en tur på 20 km kan tage en time på grund af små og snoede veje. Vi vælger at cruise rundt en halv dags tid og tager ruten mod nordøst. Da vi har kørt et sted mellem to og fire minutter begynder det omme fra bagsædet “Hvornår er vi der”.  Jeg bliver igen bange for, at nogen skal blive køresyge….størst er risikoen nok for at det bliver mig selv, men Pelle opfanger den lidt spændte stemning og starter en plade på repeat. “Jeg har kastet op. JO det hár jeg altså. Mo’ar, jeg kastede op før. Så du det? Hva’? Så du det?”. Det har han ikke. Kaste-op-pladespilleren afbrydes kun af snakken om, hvorvidt det er farligt, da vi ind imellem tager små afstikkere ned af stejde grusveje for at se de lidt rå strande inden vi kommer til slutdestinationen Il Cavo.

Ved en af afstikkerne skal der tisses – og Flora får to minutter med iPhonekameraet:-)

IMG_9076 IMG_9107I Cavo er Elbas nordligste badeby: For at være helt ærlige ved vi ikke så meget mere, men her er feriestemning, massevis af italienere i speedo’s og en lille strandrestaurant der hedder Nadamas. Hvad behøver vi ellers?

IMG_9115 IMG_9110 IMG_9101 IMG_9085 IMG_9081 IMG_9096 IMG_9094

På vej hjem er der ingen, der taler om opkast. Vi skråler i stedet med på Joey Moe…

IMG_9127

Og falder derefter omkuld på bagsædet, hvilket gør bilturen alt for kort.

Eftermiddagen tilbringes med canasta og pool. Stor tilfredshed!

DSC_0701DSC_0709DSC_0721DSC_0720IMG_9171

 

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.