Vi lægger de ottesporede high ways bag og og header mod ørkenen. Vi cruiser. Vores hjem de næste 12 dage er denne lille sag, der skal bringe os sikkert rundt til Grand Canyon – Zion -Vegas og Yousemite.

Stemningen er i top. Vi lader forventningsfulde op til den skarpe kontrast, der venter os efter tre hektiske dage i storbyjunglen. Vi glæder os til naturoplevelser. Til at campere. Til at pit-stoppe på skrantende små tanskstationer og spise på Dessert Diners – og til selv at lave mad. Første stop er derfor Walmart, som vi går amok i.

Efter at have tømt bl.a frugtafdelingen (vi trænger virkelig til noget grønt og sundt) køber vi ind til selv at lave pasta med frisk spinat. Vi loader  bilen og stikker.

Jeg betages af de brune nuancer og vejene, der bare pløjer sig igennem det golde og gyldne landskab. Kameraet får ikke meget fred.

Ud af ingenting dukker Oasen Palm Springs op. En lang hovedgade ned gennem de brune bjerge. Her er posh og ufattelig varmt.

Marilyn Monroe pryder indgangen til Pam Springs. Den kæmpe statue af har indtil sidste måned boet i Chicargo, men er altså nu flyttet hertil. En rejse der tog den dejlige dame en uge og kostede mere end 40.000 USD.

Ulidelig varme og svigtende Air Con= dårlig kombi….

Vi ankommer til R.V Happy Traveler Palm Springs kl.ca 20 og får et chock da vi stiger ud af vognen. 37 grader. “OH you think this is hot?” spørger campingejen – en skøn tysk dame, der i øvrigt lige er kommet op fra campingspladsens hot tup (???) da vi ankommer. “Øøh YES” siger jeg. Men hun forsikrer mig om, at her er køligt til aften…i morgen bliver det 45 grader. No wonder at der sprayes kølig luft med vand i ud over gæsterne på samtlige restauranter langs hovedganden.

NÅ MEN Christian bakker vores ti meter lange hjem ind på pladsen og kobler os på strøm, så vi kan få kølet bilen og hinanden ned. Fire timer senere har vi stadig ikke fået gang i air con. Efter fire mislykkede opkald til Cruise Amerikas “hotline” og udskiftning af samtlige sikringer er vi ikke blevet klogere, blot mere trætte og modløse.

Vi ender med at forlade bil og campinglads for at tjekke ind på nabomotellet, smide tre varme børn i poolen og spise hjemmebragt pizza i sengen kl 24.

Thjaah vores rejse som campister holdt i præcis otte timer….to be continued…..

One Response

  1. Zanne Strandberg

    Håber at I får styr på bilens Air-Con!! Tak for endnu et dejligt rejsebrev. Kram til Alle

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.