Unawatuna, Galle og ny præsident!

Vi holder udflugts-momentum fra i går inden vi går i står igen. I dag har vi nemlig en aftale om at besøge en ven af familien, Lisbeth. Hun har boet i Unawatuna i 12 år og drevet et lille guest house nær stranden. Nu er det hele under afvikling, da hun vender tilbage til Danmark på torsdag. Vi skal mødes med hende til frokost på La Tuaranga, en lille times tuk tuk tur fra os.

Det er også dagen, hvor srilankanerne skal vælge deres præsident for de næste fem år. Bliver det den regerende Mahinda Rajapaksa, hvilket alle regner med, eller modkandidaten Mithripala Sirisena, som først i november i år stillede sig i opposition til regeringen, som han tidligere var en del af som sundhedsminister?

Vi er lidt søgende på, hvordan og hvor fredeligt en valgdag forløber på Sri Lanka. Vi anbefales at være hjemme inden man har de første stemmer optalt omkring midnat, da der godt kan blive “gang i den”, hvis Mithripala vinder. Vi lover vores søde søde vært på hotellet, Gajam, at vi passer på og er hjemme i aften.

Vi er vilde med tuk tuk  istedet for taxi. det gør turen til Unawatuna til en oplevelse i sig selv og ikke blot transport. I dag er der næsten øde på vejen på grund af valget. Vi passerer smukke strande, og køer og hunde vader roligt rundt på vejen.  De lokale fiskere sidder tålmodigt på deres pæle ude i vandet.

Unawantuna er en af de mest berømte turistbyer på Sri Lanka. Det mærker man tydeligt, da der er masser af små hyggelige gader med caféer, krims kramsbutikker, guesthouses og restauranter. Men her er helt vildt hyggeligt! Så hyggeligt, at jeg (damn it) glemmer at tage billeder mens vi kører forbi.

Dagen går på hyggelig manér med frisk fisk og historier fra Lisbeth om, hvordan det har været at være en del af Sri Lankas liv og udvikling de sidste mange år. Ikke overraskende fylder Tsunamien også meget i hendes fortælling. Men også livet under krigen, hvor øen var opdelt i nord med oprørerne, De Tamilkse Tigre og syd, hvor der var mere normale tilstande. Det leder snakken over på dagens præsidentvalg. Den nuværende præsident står til at vinde, men deler vandene. Han er populær fordi han var effektiv i at få stoppet krigen, men omvendt er han efter sigende gennem-korrupt og kendt for at have ladet tamillerne i stikken efter krigens ophør. Først i november kom modkandidaten til – og det er lykkedes ham at samle mange stemmer på kort tid. Det er vi overraskede over at høre, da vi udelukkende har set propaganga for Mahinda Rajapaksa.

Det bliver spændende, hvad resultatet bliver. Vi bruger mange timer i Lisbeths selskab og med udsigt til Unawantunas turkise lagune. Flora og Pelle brokker sig på ingen måde over tre timers voksensnak. De får nemlig lov til at spille på iPatter – ubegrænset. ups.

Timerne flyver og pludselig får vi travlt. Vi har nemlig fået indsnævret vors udgangstilladelse i dag. Lisbeth mener, at vi skal sørge for at være hjemme inden det bliver mørkt i dag, og vi mangler stadig at besøge den historiske by Galle. Vi når heldigvis lige at se Lisbeths Guest House.

Vores Tuk Tuk chauffør, der kørte os herhen har ventet på os, hvilket bedre kan betalte sig for ham end at køre den lange vej tom tilbage. Vi når Galle, der kun ligger 15 minutter fra Unawatuna, sidst på eftermiddagen, og når en gåtur i Hollændernes imponerende imperium. Pludselig er vi ikke længere på en tropisk ø i Det Indiske Ocean, men hensat til en gammel, europæisk by. To helt forskelluge verdner og en meget syret oplevelse. Med fantastisk italiensk is.

Vi når sikkert hjem i tide. Og man ved, at man er turist, når det eneste valg man skal træffe er, hvilken fisk, man skal have til aftensmad…

Mithripala Sirisena vinder overraskende valget. Og “Skabelonerne” som Pelle kalder dem (Læs: skorpionerne), lader os være. Men nu har vi også lært af Lisbeth, at man bare skal tisse på sig selv selv, hvis man bliver bidt….så vi er beredte.