Nyt fyr eller en rejse til Sri Lanka? Hmmm….vi vidste jo godt, hvad der var absolut mest fornuftigt. Vi er de lykkelige ejere af et charmerende hus fra 1905, og den slags kræver en solid vedligeholdelseskonto. Og nu er vores naturgasfyr altså begyndt at strække ret så ofte. Vi skal have et nyt er vi blevet enige om. Men så pludselig kørte det helt upåklageligt i to uger – og så nåede vi at aflyse og i stedet bruge pengene på, ja en rejse. Et par dage efter vi havde bestilt billetter til to ugers eventyr til Sri Lanka gik det ud igen. Men nu er der jo ingen vej tilbage. Vi skal af sted – ufornuftige som vi er. Godt vi har en pejs.

Sri Lanka har længe stået højt på ønskelisten, og med en impulsiv beslutning og et par aftner på Momondo fik vi fingrene til returbilletter med Emirates til Colombo for 4.500 pr. stk. Et fund uden lige midt i højsæsonen.

Vi glæder os – eneste minus er, at teenagestrejken har ramt vore familie. William vil ikke med. Trods intensive og varierede overtalelsesstrategier holder han fast. Nytåret skal fejres med vennerne i København, ikke på en strand med familien, når man er 15 år. For at bløde lidt op og undgå at hans mor bryder hulkende sammen siger han dog sødt. “jamen det er jo ikke fordi jeg a-l-d-r-i-g vil på ferie med jer igen, mor. Jeg vil bare ikke med denne her gang”. Okay  godt så, siger vi til os selv og bekræfter hinanden i, at vi har en god dreng, der jo også lige har fået job i Imperial, som han gerne vil passe….og at det nok skal blive hyggeligt bare os fire, hvilket vi jo alligevel skal til at indstille os på, nu hvor han snart skal på efterskole – og ja derefter går det jo kun ‘en vej og det er væk fra os…og…og…og….

Jeg skynder mig at bestille en tre dages skitur til Sankt Anton til ham, mig og Chr. i julegave – og glemmer igen alt om fyret…..

Efter det med skiferiebeslutningen, som Christian og Willam blev mindst lige så glade for, og dermed udsigten til en ferie med min store dreng til påske er Sri Lanka uden ham igen til at overskue. Men det er nu alligevel en amputeret flok på fire, der vinker farvel til skønne danske juledage og snevejr og  checker ind mod Dubai 29.december.

IMG_1465

……for første gang er jeg lidt shaky ved at boarde på grund af flystyrtet i Indonesien i forgårs og en kort tlf. samtale om det med min dejlige veninde og nybagte mor, Sine, på vej til lufthavnen. Hun skal selv flyve til Thailand med sine nye lille famile om et par dage og lød helt anderledes optaget og urolig for at flyve end hun plejer. På en måde fik hun smittet mig lidt, men samtidig fryder jeg mig over, at hun har oplevet den betingelsesløse kærlighed sårbarhed og frygt for at noget skal ske – man kun oplever når man får børn:-).

Jeg får ro på og tænker, at flyvning trods alt stadig er den sikreste transportform. Det, der så sker er, at vi bliver forsinkede, da det forlyder fra piloten, at to mennesker har forladt flyet og alt baggage i kabinen derfor skal tjekkes efter. Gisp. Christian og jeg kigger på hinanden. “Ubehageligt, hva'” siger jeg og søger hos min rolige mand efter en forklaring på, at de to unavngivne passagerer forlod flyet igen inden det lettede…. “nååå, de fandt nok ud af, at de ikke kunne nå deres connected flight, fordi vi allerede var 50 min. forsinkede”, smiler Christian så sødt til mig. Ja, selvfølgelig. Det er jo derfor. Turen går fint og vi lander sikkert med den store, spritnye Boing 777 i Dubai efter at have fløjet henover det her spacy område, hvor denne tingest spottes gennem skydækket..

IMG_1472

Indrømmet – virkelig dårligt billede, men fra flyvinduet ser det vildt ud – det ligner Eiffeltårnet der stikker op gennem skyerne. Vi fornemmer det heftige univers dernede og fortryder et par minutter, at vi ikke tog nogle dages “stop over” i Dubai. Måske kunne det have lokket Willie med.

Vi lander ved ettiden om natten og slår en times tid ihjel i Dubai lufthavn ved at børste tænder på ungerne for derefter at fylde dem med sød frugtyoughurt inden fire timer natflyvning. I byt for meget billige flybilletter fik vi ret håbløse flytider. Vi skal flyve videre kl. 02.45 og lander i Colombo kl. 8.30 lokal tid. Det betyder, at der skal speedsoves i tre timer for bare at få et smule nattesøvn. Vi putter derfor de små så snart vi har spændt sikkerhedsbælterne. aaaaah om små fire timer lander vi i den eksotiske varme.

Men så let skal det ikke gå. For lige som vi alle sidder klar til afgang, oplyser piloten, at det er blevet så tåget over Dubai, at al flyvning midlertid er indstillet. Vi skal vente på bedre sigtbarhed. Det venter vi så to timer på. I flysæderne. heldigvis sover de små som engle. Engle der sparker hinanden i søvn. Både ventetid og flyvetid går godt og begge børn vågner først 30 minutter før vi lander. De når derfor ikke flymorgenmaden, som bliver erstattet af lakridser i taxaen på vej til hotellet….

Taxaen ja, som vi hyrer gennem en “hustler”, mener Christian, som tilbyder en overpriced “stationcar” til det tredobbelte af, hvad vi sikkert kunne have fået, hvis vi blot prajede en ude på gaden. Christian er åbentlyst og forståeligt lidt irriteret på mig over jeg valgte den lette løsning med “hustleren” fra lufthavnen. Så da chaufføren spørger om han skal køre af high way’en mod et tillæg på 300 Rp (15 kr) eller den alm. vej siger Christian bestemt “normal way”…og lidt lavere “we paid enough”. Det var et valg i affekt kan vi (en del timer senere over en kold øl) konkludere med et smil. Turen tager over to timer for 30 km. pga trafik genne Colombo. Vi får spist en hel pose pingvinlakridser og repeteret molbohistorier for at holde humøret nogenlunde hos Pelle……

One Response

  1. Zanne

    Kære Alle 4
    Nyyyyyder din blog Sofie. Det er som at være med i håndtasken………
    Ja, motorvejen havde nok været pengene værd. Der er god plads dér 🙂
    Det med flyturene er jo altid en oplevelse – på den ene eller den anden måde.
    Kærligst Zanne

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.