Indrømmet, vi kunne blive på El Fen hele weekenden uden at savne noget. Men vi ved også, at der uden for de tunge mure venter en ny verden af lækkerier. Udstyret med tre A4 sider fra en god bekendt, der har givet os hendes bedste tips til byen hanker vi op i os selv og smutter ud i mylderet. Jeg har forsøgt at style mig lidt efter temaet “Østens Mystik” og er egentligt ganske godt tilfreds med resultatet…

IMG_4368Christian bemærker blot, at jeg nok skal beholde min lange skjorte på i vidt muligt omfang. Dét skal vise sig at være lige lovlig varmt at imødekomme denne bemærkning, men jeg gør mit bedste.

De næste mange timer går med at slentre rundt…..Min kære mand elsker at have et kort eller en gps på sig konstant. han vil gerne vide præcis hvor vi er og skal hen. Jeg er mere typen, der bare går min vej, og forsøger mig frem efter en overordnet fornemmelse for retningen.

Christians strategi er dog ret god i en labyrint af gyder, der stort set alle ligner hinanden. Jeg er fan af fordelingen: Christian finder vej, jeg kigger på smykker, tæpper, sæber – og tager billeder……her et lille udplukDSC_0964 DSC_0960_2 DSC_0965_2 DSC_0963_2 DSC_0958_2 DSC_0954 DSC_0953 DSC_0952_2 DSC_0951_2

Jeg kunne købe hele byen. Får instiktivt lyst til at gå i snabelsko, få hennatatoveringer og skrubbe mig med økologiske sæber.IMG_4436

IMG_4377Men der er to ting, der holder mig tilbage fra at shoppe løs: 1) vi rejser kun med håndbaggage, hvilket er en fatal fejl. Hvorfor jeg ikke har medbragt en tom kuffert, som jeg plejer at gøre, når jeg rejser til London eller andre storbyer er mig en gåde. 2) handelsfolket i Souken er så offensive, at de skræmmer mig væk. Det er i min optik en fuldstændig fejlagtig strategi, de lægger for dagen. Hvis de bare gad give mig 30 sekunders ro mens jeg kigger på deres ting, ville jeg overveje at købe en kuffert hernede og proppe den med krydderier, tæpper og marokkopuder.

Marrakesh er dybt fascinerende. Der leves to parallelle liv i Medinaen. Et hektisk liv nede i Souken med gadehandlere og folk, der hiver i én og påstår man er faret vild, og et roligt og ekstremt zen-agtigt liv på tagene – på de utallige frodige tagterasser.

Vi har fået et par steder anbefalet, og beslutter at søge mod Le Jardin, som slår benene væk under os. Måske vi er lalleglade med en kæmpe JA-hat på, men vi elsker i hvert fald den lille restaurant med den hippe indretning og skilpadder, der går løst rundt på kakkelgulvet. For ikke at tale om det Tagine Christian får serveret…..mmmm

DSC_0970_2 DSC_0966_2 DSC_0968 DSC_0974_2 DSC_0975_2 DSC_0977 DSC_0981 DSC_0984_2Sommerhusdrømmen sniger sig ind i vores samtale igen – og vi aftaler, at får vi det sommerhus på Bornholm, skal vi låne lidt af stemningen herfra…DSC_0985 DSC_0973 DSC_0987 DSC_0986 DSC_0991_2

Tak for nu, Le Jardin.

Eftermiddagen beslutter vi at tilbringe i Yves Saint Lorents have, Jardin Majorelle. Vi går derud, og vågner ret brat op, da vi træder ud af Medinaen og går langst en byvej, hvor cyklister, biler og hestevogne fylder gaderne i charmerende treenighed.DSC_0025

DSC_0027

DSC_0003

DSC_0007I  jardin Majorelle er der helt roligt. Og ufatteligt smukt. Men også meget friseret – og turistet. Det var haven som excentrikeren Yves Saint Lorent købte for at forhindre, at den blev omdannet til hotel. For at ære Yves Saint Lorent er der opført et mindested for ham midt i haven….DSC_0013 DSC_0011 DSC_0016 DSC_0017 DSC_0018 DSC_0023 DSC_0024

I gaderne omkring haven skulle der ligge nogle ret så fine butikker, bl.a. tæppebutikken Anitan og 33 rue Majorelle. Ingen af butikkerne er der dog energi til lige nu, for vi har sat os for at tage en smut forbi verdens bedste hotel, La Mamounia, hvor Winston Churchill efter sigende altid boede når han opholdt sig i Marrakesh om vinteren, og hvor han yndede at drikke sin eftermiddagsthe. Vi vil ikke have the. Men vi vil gerne have en drink. Det lykkes dog ikke. En meget seriøs vagt vifter os bort med besked om, at der er lukket for gæster udefra i weekenden.

Heldigvis har vi selv en rimelig blæret Riad at drikke i, så det bliver i stedet til Mojito siesta på vores egen rooftop teracce, hvor lyset, udsigten til Atlasbjergene og solnedgangen bliver gradvist smukkere i takt med indtaget af myntedrikken.

DSC_0044 DSC_0040 DSC_0039 DSC_0038 DSC_0048

DSC_0059_2 DSC_0075Det her syn er dog en lille smule freakyDSC_0035

DSC_0067 DSC_0072

Da mørket sænker sig over byen, slenter vi de ca 700 meter gennem de smalle gyder mod restaurant Nomad. Det var egentlig meningen, at vi ville have set solnedgang fra retaurantens bar, der er kendt for fortryllende udsigt, men her er nu heller ikke helt dumt i månelys, og med en urban summen og dejligt selskab.DSC_0095 DSC_0090 DSC_0093

God nat Marrakesh og tak for en fortryllende og forførende dag! Jeg forstår så udemærket Churchill, Yves Saint Lorent og alle de andre, der tabte deres hjerter til det her magiske sted.

 



Leave a Reply

Your email address will not be published.