Ilandsproblem: Det er onsdag. Der kommer rengøring i huset. Hvad skal vi lave imens. Poolen? Der har vi været hele formiddagen.

En udflugt til vores lille by, Rousillon lyder som en god idé. De mindste børn og deres forældre tager bilen. Vi der har store børn sætter en pædagogisk ære i at gå derop. Der er kun et par kilometer, men det er varmt. Meget varmt – og en smule stejlt, indrømmer vi.

Men det går med et par flasker vand, vores spejdersang “For er man spejder eller ej” og udsigten til en stor is på toppen.

Her er ualmindelig (eller der ER vel ret almindeligt på disse egne Provence-egne) idyllisk og smukt. Vi slæber ungerne med rundt til lidt views.

Men det bliver William, der for alvor sætter festen i gang på den her tur. For midt på en fredfyldt kirkegård med smukke gravsteder og panoramaview ud over de bløde bakker, hiver han sin smartphone frem og siger “Nååååå, mon der er nogle Pokémons her…?” Det resulterer i, at kirkegården bliver omdannet til et eldorado af flyvende Pokémons og entutiastiske børn, der glemmer alt om, at det er 34 grader, de er sultne og savner poolen….. Vi voksne ved ikke helt om det er ok med Pokémon Go’s på franske kirkegårde, men lader tvivlen komme ungernes leg til gode…

Hvis det ikke var meget varmt i forvejen, bliver man helt varm om hjertet ved synet af de her fætre og kusiner på bytur;-)

På vej hjem vil flere børn gerne følges med os til fods. Det ender dog sådan her….

Men så er der også fuld energi til bordtennis, når vi kommer hjem:-)

Storfamilie tur holder!

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.