Fordelen ved at have børn med stor aldersforskel er, at man kan installere de små hos bedsteforældrene og tage den store med på skiferie….og alle synes det er i orden – og en rigtig god idé. Kvalitetstid med teenageren, det kan vi alle hurtigt blive enige om er dejligt. Ikke mindst farmor og farfar, der som sædvanligt støtter 120% op❤️❤️????

Så det er lige hvad vi gør! Willie og jeg gav Christian fire dage på påskeski i julegave, og nu er vi afsted…

Flora og Pelle er i gode hænder i sommerhuset hos farmor og farfar, næppe noget sted de hellere vil være på denne jord, og vi er drønet mod Alperne.

Bilen loadet med Redbull, kaffe og slik. Williams playliste i højtaleren og 12 timers kørsel mod syd.

Det er aften, humøret er højt og en blanding af frihed og forventning bruser i kroppen. Vi cruiser, Willie sover ( vi hører bogstavelig talt intet til ham fra Fyn til Østrig) og kilometerne passerer. Det går op for mig undervejs, at Christian også har tænkt sig at slumre på passagersædet det meste af vejen….det ér jo hans julegave som han bemærker;-). Så jeg indstiller mig selv og musikken på lidt alenetid. Der er nu kun mig, den tyske Autobahn og gamle danske hip hop numre i min verden de næste mange timer.

3 1/2 time bidrager min kære mand dog bag rettet, men jeg er overraskende frisk og lettere overgearet, da de hvide alpetoppe pludselig kan skimtes i horisonten. Badet i det smukkeste morgenlys!

Kl 10 om morgen rammer vi Alperne og vores Hotel  Garne Ernst Falch i den lille alpeby Sankt Anton. Trætte: glem det. Ud på ski: oh yes! Ikke en sky på himmelen…..ski på og til tops! Her er AWESOME….som de unge på 15 si’r!

En skål Gullash indenbords og så dernedad…

 Der har sneet hele ugen, så meldingen siger 330 cm på toppen. Det er et eldorado, vi er så klar til at bruge fire dage her!

Skynder mig at tage et par pix, da der skulle komme mere sne i morgen..

 Seks timers skiløb, masser af fritter og et par kolde øl, og dejligt selskab af drengene – what’s not to like?

I know “what’s not to like”: at vi i alt vores iver over at komme på ski glemte solcremen de første par timer….av, av og AV. Mørkerøde i fjæset og brændende varme indtager vi Wienersnitzel og flere fritter på en helt igennem smagløs alperestaurant, hvorefter vi falder bevistløse om i værelse 34, Zzzzz.

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.