Bye bye Royce. Jep, vi lover at skrive om jer på Trip Advisor. Tror dog ikke vi kommer tilbage, skønt jeres gæstfrihed. Vi har meget på fornemmelsen, at der gemmer sig mere lækkerhed sydpå.
Musik i ørene. En snorlige motorvej, som kineserne har bygget – efter sigende gratis (hvad det så end betyder) – og så skulle 200 km være piece of cake. Det er det også. Men trods komforten er der noget helt forkert i at sidde på en øde og spritny highway, der pløjer sig igennem en af Sri Lankas frodigste regnskove Sinhara Rain Forrest. Ingen tvivl om, at det er et kæmpe ‘asset’ for landet med vejen, men jeg kan ikke lade være med at forestille mig, hvor uspoleret og eksotisk området var før. Små julglehytter ligger nu klods op af asfalt. 
Men nemt går det – og for enden af motorvejen drejer vi “et par” gange og ankommer så til PARADIS. Her skal vi bo mellem Mirissa og Matara de næste 9 dage på Turtle Eco Beach Hotel. Vi vidste der ville være smukt, men ikke SÅ utrolig uberørt og smukt. Dette er, hvad der møder os. 
Hotellet ligger få meter fra stranden og består af en hel lille økoby af små hytter i en stor og frodig have. Ned gennem haven løber en pool med naturligt vand, ingen klor, ingen salt. Alt er holdt til perfektion og meget smagfuldt. Jeg elsker det med det samme.
Der må ikke være børn under fem år på hotellet, så vi giver Pelle en lynlektion i at lyve. Det falder han foruroligende naturligt. 
Vi får et lille hus med to værelser i 1. parket til vandet. Prisen for alle fire er under 500 kr. i døgnet….. 
Men så kan man heller ikke forvente fuld højde på dørene:-) Jeg er vild med at have en høj mand, men kan godt se, at det ikke altid er helt praktisk, når det høje mand er vild med at rejse i Østen…. 
Vi skal tage os sammen for at huske på de mange ture og oplvelser, der venter os her på sydkysten….for det er eget let, bare at slå radaren fra og nyde første uge af januar lige her. Pelle er aller mest tilfreds med, at man kan få pasta med ost. 
Vi hiver lige stikket ud et døgns tid…..
😉
Kh