Indrømmet er jeg ret ligeglad med fugle. Jeg kan faktisk ikke ret godt li’ dem. Min mor er hysterisk bange for dem- kunne det have en indvirkning? Og jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville hoppe på en  fire timers fugleudflugt. Meeeeen når det er fra båd, vejret er godt, der er indlagt badetur, selskabert er så strålene og der er mulighed for at se flamingoer, så er det en anden sag.


Vi skal igennem “tres puntas” på turen. Første stop er ved Mexicos fastland og en mangrove, hvor vi for lov at bade i en af de smukke cinotes

    DSC_0912 DSC_0878 Det vrimler med store og små fisk og jeg sniger mig til en hurtig og gratis fiskefodspa. 

Næste stop er på øen El passion, hvor vi ser flamingoer (bedre billeder kommer) og pelikaner

Og sidste stop bliver på Isla de los pajaros, som er rimelig fascinerende, men jeg er glad for vi ikke skal i land her. Ingen tvivl om at øen tilhører de store pelikaner, som har deres reder i toppen af træerne.

DSC_0062 DSC_0074 DSC_0082 DSC_0108 DSC_0014 DSC_0016 DSC_0034



Hjemme igen bliver det til en über smuk løbetur i solnedgangen…

   Og de BEDSTE pizzaer vi har fået længe. Mums!  

En omgang af det obligatoriske spil røvhul bliver der også tid til – og jeg må trøstes af Pelle, da jeg igen igen bliver røvhul. Min spillekarma er virkelig slatten her i Mexico…. Og jeg må fælde en lille tåre i Pelles favn 

Vi er så mætte at vi for første gang kapitulerer på den ti minutter lange gåtur hjem langs stranden, og prajer er golfbiltaxa. I det vi kører ud på stranden åbner himmelen sig i det vildeste vilde torden og lyn. Det er så fascinerende et syn, at jeg spørger chaufføren om han ikke vil køre os en lidt længere tur, hvis vi dobler prisen. Den er han med på og vi kører stranden til ende mens vi begejstrede udbryder “næøøøjjj” og “waaaauuuu” og “sej hvaaaaad!”.

Da vi er klar på at vende hjem synes vores chauffør lige at han vil vise os en sump med krokodiller. Det er vi ikke helt happy omkring, men samtidig er vi jo født rimelig nysgerrige alle fire. Vi kører på kanten af sumpen i en meget åben golfvogn. Det er kulsort, og det eneste vi ser er chaufførens lommelygte, der energisk sender lyskegler ud over sumpen.

Han påstår, at han har set to styks og vil virkelig gerne vise os dem. Vi vil virkelig ikke se dem, og da han på et tidspunkt parkerer ca ti cm fra kanten, får vi signaleret, at nu er det vist tid til at vende tilbage til strand og lyn.

Vi ånder lettede op da han siger ok. Hjem mod vores husveraner og øl på terassen

 

About The Author

Related Posts

One Response

  1. Zanne

    Tak for rejsebreve indtil videre. Føler at jeg nu også har været i Mexico……. Dejligt at se og høre, at I nyder livet derude vestpå. Nyd de sidste solstråler, for nu venter det grå DK <3
    Kh

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.