Vi har droppet skiferien i år til fordel for klipklapper og varme på de blåhvide kroppe. Valget har stået mellem Dubai og Miami – ganske enkelt ud fra den præmis, at der skulle være sådan ordentligt varmt, ikke for dyre flybilletter og ikke for besværligt at komme til. Ti dages feri har vi kunne skrabe sammen, så østen var udelukket.

Miami vandt. Flybilletterne kunne fås til lidt over 3000 kr retur, hvilket ikke er helt uvæsentligt når man er tre voksne og to børn.

Efter at have set Bloodline på Netflix var Key West også et must….så det blev til fem dage ved Miami Beach og fire dage på ‘The Keys”.

Det er fredag den 9. feb. Vi tjekker fem tasker ind (jep, store børn så alle har deres egen bagage) og ruller af trappen med hver vores rygsæk. Det betyder altså, at vi har valgt i alt at medbringe 10 tasker, hvilket er rimelig modigt med vores track rekord i at miste ting. Well, det må komme an på en prøve.

Først stop, Lagkagehuset. Vi tanker op og glæder os!

…som det ses falder viljen til at smile på billeder i takt med hvor meget teenager man er.

Well creds til William at han overhovedet gider tilbringe 10 dage med os – uden venner, barerne på Gothersgade og sin Play Station i nærheden.

Vi boarder og jeg nyyyyder den der følelse af, at NU starter ferien. Eller det vil sige – først skal vi lige mellemlande i Paris. Vi finder vores næste fly – og det er simpelthen intet mindre end en A380’er vi skal flyve med!! Jeg er helt oppe at køre. Det er først gang, jeg har fløjet med dette, verdens største fly – som kan rumme + 400 passagerer og bare er enormt. Jeg har set mange videoer om det, læst at det skulle ligge godt og stabilt i luften, og jeg har længe gerne ville gæste Flyvergrille på Ama’r, når den hver dag ved 13 tiden lander fra Dubai.

Nå, men jeg fornemmer at resten af mit rejsecrew – om end de forsøger – ikke helt udviser samme begejstring. De er mere sådan: hold da op, mor – du er ‘snakker godt nok meget om det fly, hva….

Men så er der det med ens børn, de begynder ret hurtigt at adoptere ens begejstring….i hvert fald de små af dem, og inden længe vil både Flora og Pelle også gerne have et billede med den store maskine i baggrunden…

Flyet er dog mere imponerende udefra end inden i – i hvert fald er det mere slidt end jeg havde drømt om. Men det, der skuffer mest er det faktum at lufthavnen er delvist lammet af snestorm, så vi ender med at sidde tre stive timer i flyet inden vi letter….virkelig en op ad bakke følelse, når man ved, at der derefter er godt ni timers flyvetid. Vi er hundesultne, men har selvfølgelig hverken vådt eller tørt med. Dengang børnene var helt små havde jeg altid sørget for et lager af vand, kiks, frugt og mad….men nu hvor de bedre kan behovsudsætte gider jeg ikke rigtigt mere- var jo ret sikker på at vi ville få frokost så snart flyet lettede, og at crossianterne fra Lagkagehuset ville ligge godt og mættende i maverne en rum tid. Have ikke lige taget højde på tre timer i sædet på et fly der bare står i venteposition.

Da jeg efter to en halv time lister mig op til en fransk stewardesse og spørger om de mon kan servere bare lidt brød og vand, da vores børn er meget sultne kigger hun på mig med det mest forargede blik og spørger om jeg dog ikke har sørget for noget til mine børn….dét får mig til at give hende et endnu mere bebrejdende blik tilbage med beskeden om, at jeg for fanden (sagde ikke for fanden) da ikke kunne vide, at vi ville være tre timer forsinkede. Nå, men hun giver mig to glas vand med tilbage til sædet og kommer efter fem minutter ned til os med et kuvertflute, som hun har smuglet ud af madboksene. Hun giver mig strenge ordrer på ikke at sige det til nogen, da alle andre så sikkert også vil have noget.

Jeg takker. Og mine børn gider selvfølgelig ikke spise en bid af det der flute.

Vi kommer på vingerne – alt er godt….og så når min fascination af 380eren nye højder, da jeg kan følge med i landingen fra skærmen ved mit sæde. Jeg forestiller mig at jeg selv styrer flyet og lægger an til en perfekt landing hen over Miamis skyline i den klare aften…

Ja, det er nok bare mig der er barnlig/nørdet nok til at filmen denne landing:-)

Welcome to MIAMI!!!!

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.