TRE timer før take-off. Så god tid har vi aldrig været i før. Men vi skal ikke igennem den samme gyser som i juli, da vores USA eventyr nær var strandet ved en lukket gate i CPH.

Alle unger og mig af i luflthavnen. Christian kører bilen til Amager Strand, hvor vi kan parkere gratis og tage metro til lufthavnen (tip hermed givet videre). Af med støvler og jakker. På med Converse og ballarinaer.

Jeg klarer lige det der med check in og baggage drop imens Christian parkerer bilen. Det kører – lige indtil vores boardingcards tikker ud af makinen. Vi er bevet placeret fem forskellige steder i flyet på det lange stræk fra Wien til Bangkok!?!

NÅ, men det er jo åbenlyst en fejl. For da vi bookede billetterne for seks måneder siden, valgte vi selv pladser. Fem styks side om side lige midt i det hele. Meget sød svensk dame ved baggage drop hjælper mig….eller det vil sige det ville hun gerne, men tyvär, er der ikke noget at gøre. Der er ikke flere ledige pladser i flyet, så vi må forsøge at tale os frem til en løsning ved gaten i Wien, smiler hun og lader os vide, at der må være sket en fejl og det ikke er optimalt for os. Neeeej egentlig ikke – eller værre er del vel i virkeligheden for dem, der skal sidde ved siden af  “Pelle alene på tur” i 10 timer. For stille sover han i hvert fald ikke – og mad skal han have ofte. Skider gør han også….og det er ikke på toilettet.  Jeg håber, at det er en mørkhåret pige i 20’erne, der får fornøjelsen af ham. Dem elsker han;-)

I Wien får vi samme besked i gaten. “We are sorry”. Vi kan selv forsøge at bede de andre passagerer om at rykke rundt, når vi er kommet ombord, mener de søde Tyroler-damer. Fandeme nej! Så så man lige mig lave en scene……og så så man lige “the Station Manager” træde til og garanterer at han vil fikse det og ikke forlade os før vi alle fem sidder samlet. Danke Schön!

Som det ses forløber de næste 10 timer fredeligt……da altså først Pelle (efter at sidde i sit sæde i knap 30 sekunder) allerede har ringet efter en stewardesse første gang OG fundet knappen til der, hvor man styrer lysshowet over sæderne.

IMG_2185

One Response

  1. Zanne Strandberg

    Ja, Jeres liv er sgu ikke kedeligt Sofie. Tak for det go´e grin dette brev gav mig………

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.