I dag skal der højde på. Både på det vi spiser og det, vi skal se.

Vi har læst at der er tradition for at gå ind på fine hoteller og bestille ‘High Tea’. Den er let at sælge ind til især Flora, der elsker alt med sukker. Vi ‘Grab’er’ os vej gennem eftermiddagsheden til et autentisk hvidt english style kolonihotel. Er i god tid, så vi prøver at fedte (læs:købe) os til at benytte deres swimming pool, da stranden i Penang ikke er til at bade fra. Det bliver et stort nej fra personalet, der dog venligt sender os ind i thesalonen, hvor  de runde opsatser lander flot på bordet og vi gør store øjne.

Man starter fra bunden med det salte og bevæger sig så opefter. Det bliver sødere og sødere i takt med, at vi bliver mere og mere mætte. Egentlig ret godt tænkt, sådan pædagogist – og lidt sjovere måde at visualisere og præsentere børnene for: ” Først spiser du det sunde – derefter desserter”. Flora gik dog allerhelst direkte til pethouse. Jeg vil tro hun har det lidt ligesom mig juleaften hos min svigerfamilie, der stædigt holder fast i den gamle tradition fra Peters Jul. Det betyder at man (lev at mærke mens man kan dufte andestegen ude i køkkenet) først skal igennem en portion risegrød til forret – for lige at lægge bunden.

 

Efter et par timer i ægte kolonistil fortsætter vi vores tour rundt i Georgetown. Og selvom vi egentlig aller helst ville slentre rundt i vores eget lille hippe indiekvarter, så lokker de sky high malls op mod baglandet. Så vi snupper igen en grab og lader os alle fire fører til tops – 68 etager op til The Rainbow Skywalk . Her er en crazy udsigt, 360 grader rundt. Men det er ikke så meget det, der fanger vores opmærksomhed. Nej det er mere udsigten nedad, der tricker min højdeskræk med 110 km/t. jeg holder mig inde langs kanten med svedige håndflader. Det gør de andre ikke..

Og da der bliver sat MJ på anlægget giver Pelle endda et lækkert lille danseshow på glasgulvet – til stor begejstring for de andre turister og deres tændte videokamera…

Fra det ene minut til det næste forvandles det fantastiske view og gode stemning i sky-baren med et vildt uvejr, der sender os alle indenfor til bløde møbler og varm kakao – med en udsigt der strækker sig til max et meter ud i det grå evighed af skyer, storm og slagregn. Vi bliver enige om (måske er det mest Flora og jeg) at vi med god samvittighed kan tilbringe resten af aftenen i den kæde af forbundne malls, vi nu alligevel er havnet i. Og således er dag tre well spend på den Malaysiske halvø

Leave a Reply

Your email address will not be published.