Gyde på gyde på gyde, smallere og smallere – og endelig toner den fra Tripadvisor velkendte hvide mur med guldskiltet “Royce Hotel” frem. Med stort smil og  “Welcome Lund” møder en håndfuld venlige mænd os, anført af den australske ejer Gino. Her er smukt, hvidt, roligt og stille – en fuldstændig anden verden og behagelig kontrast til det trafikkaos, dytten, benzinos og hede, vi lige har været igennem på øens hovedvej.

DSC_0259
IMG_1475Hotellet er en lille butiquehotel med 16 værelser. Det er to år siden Gino åbnede det og ansatte en flok drenge/mænd fra landet, som han ville uddanne til at kunne drive hotellet og yde en personlig og god service. Royce er, udover drømmen om at drive et lille eksoisk hotel, et sympatisk socialt projekt for Gino, og han spørger meget interesseret til, hvordan vi har fundet hotellet.

DSC_0370

Jeg nænner ikke at fortælle, at det stort set var det eneste sted, der var plads til fire her i juleferien, så jeg fortæller (hvilket heller ikke er løgn) at vi faldt over det på Tripadvisor, læste de gode reviews og blev tiltrukket af stedets charme i kontrast til de mange store resorts længere sydpå.

Gæstfriheden lyser ud af Gino såvel som resten af personalet – og vi får med det samme indtryk af, at her kan alt lade sig gøre. Efter at have pakket lidt ud, låst vores fem Appel devices ind i denne safetyboks

DSC_0261

og smurt børnene ind i tre lag solcreme (Gino er jo fra Australien og mener ikke, at man kan få nok solcreme på og at det er meget farligt) trisser vi mod stranden. Endnu en advarsel fra Gino følger os ud af døren. “Pas på togbanen, I skal krydse, der er ingen afspærring”. “Thanks” råber vi tilbage. Da vi drejer om hjørnet ned mod stranden erfarer vi, at Gino ikke har overdrevet. Mellem os og stranden løber togskinner, der på ingen måde er afskærmet. Folk vader over i en lind strøm, børn leger langs skinnerne, nogle bor langs skinnerne og ca. hver 20. minut kommer der tog buldrende forbi. Tog hvor folk hænger ud af de manglende døre.

DSC_0217DSC_0246Stranden ligger badet i det gyldne eftermiddagslys. I det fjerne skimtes Colombos skyline, og lokale skolebørn hænger ud side om side med backpackere. Vi er helt åbentlyst ikke havnet i turist-Sri Lanka, men derimod på en forstadsstrand til hovedstaden for de godt 20.000.000 indbyggere på Sri Lanka.

Gino har fortalt, at Latvinia, som byen hedder engang var det hotte sted på øen, men i takt med, at store resortområder dukkede op syd på, blev områderne dernede langt mere velkendte og populære. Jeg er glad for, at vi oplever Lavinia, men glæder mig også over, at vi ikke har booket fulde 14 dage her, men også skal nyde vores Turtle Eco Beach ved Merissa fra den 3. januar. Sammen med de andre turister bevares:-)

Flora kan ikke komme hurtigt nok i vandet. Jeg er fuld af formaninger til far og datter om de vilde bølgers fare, om understrøm osv osv….pludselig lyder jeg præcis som min egen mor og holder inde mens jeg sender dem mod vandkanten med et smil og finder en base og en thekande kaffe med tilhørende hund….

DSC_0211 Vi daser, danser og dangderer den et par timer, og indstiller os på et par dovne dage frem mod nytårsaften…

DSC_0203 DSC_0205 DSC_0202 DSC_0210 DSC_0198DSC_0225 DSC_0226

DSC_0240 I et chillet moment af fred og lykke beslutter vi, at høre, hvad den lille barrestaurant vil kunne tilbyde af nytårsmenu til i morgen, hvor vores venner Stig og Anne kommer på besøg. Tjeneren tager mig og Flora med i køkkenet og viser os et par nyfangede hummere, og i løbet af et sekund er beslutningen taget. Vi skal holde nytår lige her i sandet med en hel hummer hver og udsigt til fyrværkeri ud over vandet.

DSC_0214 DSC_0216Vi booker bord til næste dag og går derefter sløvt tilbage mod Royce oasen og siesta i den fine thestue, hvor Gino venter med flere historier og en ny portion gæstfrihed

DSC_0251 DSC_0250

DSC_0264Og således går det til, at første aftens måltid bliver på et lokalt gadekøkken som Gino tager os med til på tuk tuk. Han kender drengene i køkkenet deroppe, og garanterer for udsøgt smag og lave priser, men ingen garanti for at der er rent eller noget. Nøøø det er vel heller ikke konceptet med gadekøkkener, tænker vi og begiver os afsted i den trehjulede bliktuktuk og henter take away hos køkkenet uden navn, men med lækre nybagte naanbrød og crispy grillet tandorikylling.

DSC_0273 DSC_0272 DSC_0268 DSC_0267 DSC_0265Hele herligheden koster under 1000 rp (50 kr.)for alle mand, og vi spiser hjemme på vores lille veranda inden vi skvatter trætte om i suite 5. zzzzzz….

About The Author

Related Posts

One Response

Leave a Reply

Your email address will not be published.