I dag står den på par Hammam! Er du vimmer jeg glæder mig. Dagens ultimative højdepunkt er de timer, der venter os i eftermiddag, hvor vi har booket the Ultimate Moroccan Experience.
Men først skal vi rundt om hjørnet og snuse til byesn største og mest berømte marked Djemaa el Fna. Det ligger få minutter fra vores Riad og er et mekka af appelsinboder, pottemagere, slangetæmmere og gøgl.
Der er ikke så meget ‘gang i gaden’ endnu, og vi beslutter at komme tilbage senere. Pladsen skulle været en sjov oplevese om aftenen. Først skal vi lige skrubbes i bund derhjemme.
De næste to timer er virkelig en oplevekse, som jeg desværre ikke har nogen billeder fra. Da det er par-hammam vi har bestilt bliver vi hentet, afklædt og iført badekåber ført ind i et meget meget varm, dampende rum, hvor vi skal ligge på hver sin meget varme marmorbænk.
Her ligger vi og sveder affaldsstoffer ud, inden vi bliver skrubbet med en ret hård handske af en ret hårdhændet, men effektiv kvinde, der kommanderer rundt med os.. “sit up!”, “turn around!”, “down!”.
Hun skiftes til at skrubbe os, og løfter håndfast op i deller og appelsinhud – og da vi begge er meget kildne fryder hun sig jævnligt over vores fniseri, når hun nærmer sig fødder eller armhuler med sin hamphandske.
Til slut hælder hun store baljer varmt vand over os, og jeg ser med skjult væmmelse, hvordan døde hudceller flyder i lind strøm væk fra min krop og ned ad bænken.
Lyserøde, varme og afslappede lister vi ud i den lille atriumgård igen, hvor myntethe og nødder står klar.
inden vi skal ind i dette rum og have massage…
Det bliver en eftermiddag ‘in heaven’, som følges op med adskillige mojitos på Kosybar en lille kilometer fra Djemaa el Fna. Undervejs får jeg købt mine første overpriced armbånd af en meget insisterende kvinde.
Baropholdet med den fatastiske udsigt bliver længere end planlagt – og indtaget af mojitos dermed en del større end beregnet. Først er alt gyldent, solrigt og smukt. Christian nyder en riskiks med kødpølse, mens jeg fotografere de smukke storke der sidder langs murene rundt om os
Men ret pludselig blæser det op – og i løbet af få minutter er luften et stort virvar af ørkensand, støvregn og blæst…
Efter en behagelig mojitosrus begiver vi os tilbage til Souken – det småregner kun nu. Vi er sultne og finder tilbage til Djerma el Fna markedet, hvor vi sætter os i ly under en teltdug og spiser bunker af grillet kød og smagfulde småretter. Der er kommet godt gang i markedet nu!
GOD STEMNING og klart en anbefaling værd!
Leave a Reply