Vi lægger en dejlige uge på Langkawi bag os – det har været aktivt og sjovt. Men vi ved også, at vi nok aldrig kommer tilbage. Sådan er det alligevel sjældent, jeg har det. Men den populære ferieø kom aldrig rigtig ind under huden på os. Der manglede autencitet og charme. Begge dele finder vi til gengæld i mængder på den Malaysiske halvø Penang, hvor byen Georgetown ligger. Det er som at træde direkte ind i et lille stykke af østens Williamsburg og en direkte modsætning til Langkawi.

Det gør det heller ikke værre, at vi har fået booket det mest fantastiske lille butiquehotel, East Indies Manison Let’s go!

Her er så smagfyldt, at jeg kunne lukke mig inde og bare være nogle dage….lidt som vores El Fen drøm i Marrakesh (ej okay ikke helt- trods alt;-)

Men bedøm selv:

Morgenmadsværelset..

Det er dog lidt vemodig det hele – for i dag er sidste dag med Willie inden han er nødt til at rejse hjem, hvor 3. G venter

Han bliver mega savnet – jeg har prøvet det før, at han tager hjem før os andre, og hver gang går der lige et par dage, hvor jeg har det lidt sådan: “det kan sgu være lidt lige meget den her ferie nu” inden jeg genfinder gejsten. Men jeg hanker op i mig selv i dag. For det her sted er for godt til ikke at nyde BIG time.

Vi lægger ud med at gå ti meter til det nærmeste hjørne og falder om i puderne ved det lave bord på Bistro Tang, hvor alt bare spiller….inkl. Jack Johnson! ELSKER det her sted.

TAK for denne gang skønne William – god tur hjem! Jeg kan mærke at det nok skal blive hyggeligt med resten af banden allerede fra i morgen.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.