Først og fremmest: Netforbindelsen i Sandvig er stort set lig 0. Noter og billeder er taget undervejs, men det hele samlet til retrospektive beskrivelser af et ferieparadis alle bør opleve….og som er så tæt på.

14. Juli: Dagen i dag har én ting på programmet: Den årlige Rasmus Nøhr-koncert på Gæstgiveren, stedet hvor børn og voksne kan feste og hygge sammen på hver deres premisser. Børnene behøver ikke sidde pæne og stille på en fin restaurant eller til en finkulturel musikoplevelse mens de voksne nyder. Og de voksne behøver ikke få røde knopper af legeland og dårlig junkmad. Gæstgiveren, eller Gæsten som de lokale kalder det, er et unikt musiksted, restaurant og gæstgiveri I Allinge, hvor der er frit til himmelen, hippievibes og et virvar af musikere og deres familier, grillet gris og børn der leger i den klippefyldte have. Kolde Cristal til de voksne og frihed til børnene. Alt sammen forenet i tonerne fra gæstesolister som Søren Huss, Nephew, Mikael Simpson – og altså Rasmus Nøhr, som vi er kommet for at høre.

Klanen bag Gæsten er Henrik og Malene. De driver sammen Ingolfs kaffebar i København, men erstatter ‘lorteøen’ med klippeøen hver sommer, hvor de skaber en stemning som vi alle har lyst til at være en del af.

Vi slæber to vennepar med deres børn med derhen – og endnu engang har vi en fest under de kulørte lamper…..både store og små.

DSC_0159IMG_2877DSC_0150DSC_0145DSC_0164DSC_0148 DSC_0169 IMG_2879

‘Sommer i Europa…’

Leave a Reply

Your email address will not be published.