IMG_2169Det er nærmest blevet et motto blandt vennerne på vejen: “Tag aldrig ud at rejse uden at have de næste to rejser planlagt”. Da vi boardede flyet til L.A og vores livs rejseeventyr i sommers, havde vi få dage forinden booket fem returbilletter til Bangkok til julen 2012. Passede lige akkurat med de udbetalte efterlønspenge….smart!

Er er rejselivet og mangfoldige, uventede, skøre, skumle og udfordrende oplevelser blevet et drug for os….thjaaa, det er det vel. Ville vores unger nogle gange hellere i Lalandia eller Legoland end at æde nuddelsuppe i en faldefærdig lade og se på templer i 30 graders varme – helt sikkert! Vil vi gøre alt for at trodse dem – jep! For tror vi på, at det giver dem en uvurderlig gave på deres vej gennem livet. Oh yes!!

Men behøvede det også lige være i julen? og så lige da Julestjerner og Valhal peakede – og da hele familien skulle til at samles? Ja. Populært? Tjoee sådan medium…..Stemningen og foventningerne er i hvert fald i top lige fra teenageren, der skal ned at dykke over den femåreige, der vil lære at svømme UDEN badevinger og danse om en palne den 24. til den to årige, der vil hilse på elefanter og har indvilget i at smide ble’en (YES!!).

Fire fulde kufferter og vi er klar til at rejse 9000 km. østpå til det land, vi forelskede os I for otte år siden og har besøgt siden. Et land der nok er blevet allemands eje – men som stadig byder på eksotiske og autentiske eventyr. Et sikkert hit, der godt kan klare et besøg mere…ikke mindst i selskab med gode venner, som vi lærte at kende på Koh Lanta  i dec. 2004, da Tsunamien var på alles læber og dengang sendte denne familie på flugt med deres små børn. Heldigvis har vi allesammen hinanden stadig….

Og vi vil tage revanche under palmerne med en Singha beer, Jack Johnson i højtaleren – tæerne i vandkanten og tre nye børn i flokken. Mette, Jimmi, Oscar, Albert og lille Konrad, vi ses dernede.

Leave a Reply

Your email address will not be published.