Vi lægger tre dages lækkerhed med hipster kaffe, high tea og gigantiske shoppingmalls bag os for igen at stævne mod natur og det mere primitive liv for en stund, inden vi altter checker ind i en jungle af skyskrabere i Kuala Lumpur.

De næste dage skal vi tilbringe på Indonesiens 470.000 km2 store ø, Sumatra, hvor den lille junglelandsby og backpacker-spot Bukit Lawang vil danne ramme og forhåbentlig muliggøre et møde med de store, vildtlevende orangutanger de næste tre dage. De store og truede menneskeaber lever kun vildt på Borneo og Sumatra, så vi føler os meget heldige.

Denne del af turen – ja faktisk resten af turen er sammensat med hjælp fra Profil Rejser, hvor min mad sidder i bestyrelsen – og som vi derfor naturligvis gerne vil prøve at rejse med. Men jeg fornemmer at vi ikke har været de nemmeste kunder til sådan en ‘skræddersyet pakkerejse’. Ikke forde vi er super kræsne eller meget besværlige og brokkende. men nok mere fordi vi slet ikke er vant til at et rejsebureau har meninger på vores vegne. Jeg ved ikke, hvor rige eller luksusvante, den venlige konsulent på bureautet troede, vi var, da han sendte første bud på vores tur….. men lad mig blot afsløre at vi var milevidt fra hinanden:-). Efter en 10-12 mails frem og tilbage landede vi dog på en tur, vi kunne se os selv i.

Og ærligt – der er noget ret nice ved at overlade overblikket og styringen til en guide og chauffør de næste dage og bare følge med…

I lufthavnen i byen Medan på den nordlige del af Sumatra bliver vi således hentet af en chauffør med et skilt med min mands navn på (altid mandens navn;-). De næste fire timer bumler vi afsted af veje, som selv ikke en ok lækker minivan kan støddæmpe sig ud af. Med et par pitstop på vejen for at købe cola og syrlige æbler for at holde køresygen nede hos børnene når vi frem. Og med ét er køreturen (og bevistheden om at vi skal samme vej tilbage) glemt. Her er fuldstændig vidunderligt…

Eventyrlig eco-luksus midt i junglen

Vi tjekker ind på Eco Lodge som blæser os helt bagover af skønhed på den helt afslappede måde, hvilket med det samme får mig til at ønske, jeg ikke skal hjem herfra den første måned. Lodgen består ef en stor udendørs hovebygning, hvor reception, restaurant, bar og lounge ligger mageligt henslængt.

Udsigten fra den udendørs restaurant på Eco Lodge

Den føste dag her i det frodige og meget laid back paradis går med at slappe af ovenpå rejsen fra Malysia og på at bade. Det er weekend, så der er virkelig mange indonesiske weekendturister samlet ved floden. Der er liv, grin, mad og musik i et skønt line up…

Som muslimer bader folk her med alt deres tøj på, hvilket sætter vores lille familie lidt i dilemma. Det virker nemlig lidt underligt selv at smide tøjet og hoppe i i bikini og badeshorts. Men til sidst gør vi det. Vi har det simpelthen så varmt og trænger i den grad til et dyp i den kølige flod…

Men der går ikke 10 minutter før vi – og især børnene – bliver genstand for et væld af selfies fra de overvældende mange og søde, men ekstremt nysgerrige og offensive lokale turister.

Det bliver hurtigt for meget og vi må søge over på den anden siden af flodbredden, hvor vores Lodge ligger – og bade for os selv mens folk stadig vinker og tager billeder. Det bliver en kort badetur den dag, inden vi lister tilbage til vores resortområde og flyder lidt ud….dog stadig med stor “a selfie please?” opmærksomhed på os (eller jo ikke os, men børnene;-)

VI glæder os til de næste par dage herude – især til jungletrekking i morgen, og vi går spændte til køjs i hver vores tomandsværelse (piger og drenge for sig, vælger vi) som er i skøn stil med udendørs badeværelse hvor et stort træ er plantet midt i det hele. Der er ikke noget tag, hvilket Flora har lidt pres over, da vi jo trods alt er midt i junglen og ikke har helt styr på, hvilke dyr der mon kan finde vej ned til os via træet. Men jeg tænker, at det har personalet nok styr på.

Leave a Reply

Your email address will not be published.