Annecy er – udover at være en smuk gammel universitetsby med vand i gaderne – en perfekt legeplads for den aktive familie. Man kan vandre i de smukke alper der omgiver søen, både mindre vandreruter direkte fra Annecy og mere udfordrende ture, hvor man kører til et af de omkringliggende skisporstssteder og tager lifterne op i terræn. Bl.a. er Val Morel og Chamonix populære.

Her er også mange, der cykler langs søen – ca. 40 km er der rundt, med stejle afstikkere op i bjergene for de hard core. Og så er her mulighed for tree top climbing, paragliding, riverrafting og alt muligt andet. Jeg blev selv meget inspireret af at kigge på SKI Totals beskrivelser af Annecy.

Det jeg husker bedst fra min tur til Annecy i 1997 var dog livet på  vandet – det turkise, lune og klare badevand. Man siger at det er det klareste i hele Europa.

Derfor starter vi førstedagen med at leje en speedbådcykler (man kan også leje vandcykler, men det gad Christian ikke:-) og tage ungerne og hinanden med ud på søen et par timer, til stor jubel for os allesammen.

Vi kaster anker og hopper i fra båden. Søen er over 30 meter dyb, så vi øver hovedspring….som ved Gud er lidt rustent for mit vedkommende ift. da jeg var her som 21 årige med skiguidevennerne;-).

Hvis vi havde råd blev vi ombord på denne speedbåd hele dagen, men det er rimelig pricy, så vi snupper resten af badedagen fra en af de dejlige strande – denne ligger lige vest for centrum og er ‘public’. Her findes også forskellige indhegnede områder med vandtrutchabaner, legeland etc…hvis man fx har mindre børn

Hak ved en lang badedag – i morgen er det tid til at komme lidt rundt. Dagen i dag skal rundes af med en gåtur i den gamle bydel, hvor vi bor. Her er virkelig fint, godt med gadegøgl for ungerne og gode Aparol til de voksne

God nat dejlige Annecy

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.