Mirissa er kendt for sine hvalsafari-ture. En lille times  sejlads uden for kysten skulle det være muligt, at se nogle af klodens største dyr, blåhvalerne. Det er som om dyreoplevelserne bygger sig op, op, op – og hvis vi ser en blåhval i dag, vil det absolut peake.

Selvom Pelle egentlig hellere vil hjem til Danmark og have havregrød, så er begge børn friske, da vi vækker dem før solopgang. 6.15 henter tuk tukken os, og vi kører mod Mirissa havn, mens stranden langsomt vågner. På havnen er der allerede fuldt af liv. Fiskerbåde er i vandet, og der er andre end os, der har fået lyst til at stikke til havs og spotte hvaler. Denne lille hund ligner dog ikke en, der lader sig påvirke eller har tænkt sig at stå op de næste par timer…

 

Om bord bliver vi forkælet med (ekstrem sød) the, frugt og morgenmadspakke, bestående af en hotdog (!), en vandbagelse og en chokoladekage, mens solen står op over bugten. Det er bare et af de øjeblikke…..

 

Pelle vil – mere end nogensinde – have sin havregrød, men glemmer alt om det, da vi øjner de første delfiner. Halleluhja for et syn, da Willie og hans venner boltrer sig langs båden.

 

Alle på båden jubler…undtaget en stor, tyk, russisk kvinde, der ligger midt på soldækket med hånden over ansigtet på hele turen og vel har tømmermænd…… Undskyld min manglende tolerance, men jeg har bare til stadighed ikke mødt en eneste sympatisk russer. Og her er ellers
mange. Selv vores hippieveninde, Lisbeth, fra i går, melder alt optaget på sit guesthouse, når der kommer russere. Det er synd, men en realitet, at de ikke just er populære….

Nå, men jeg har faktisk ondt af kvinden, hun bliver snydt for de mest spektakulære syn de næste par timer.

Efter delfinshowet sejler vi længere ud. Og så venter vi. I går så de fire hvaler fortæller gasten, men understrejer, at der jo ingen garanti er. Der er en 8-10 både ude, som tipper hinanden, hvis nogen ser tegn – tegnet er en luft/vandsky som kommer fra hvalerne, når de søger overfladen for at trække luft efter et langt dyk.

Pludselig er der gang i den. Vi ser skyen, vi ser blåhval og vi er mundlamme. Shit, hvor er den stor. WOW.

 

Pludselig er der ikke bare en, men mange. Hver gang nogen ser et nyt sprøjt, sættes der kurs. Selvom vi er mange både foregår det hele i ret fin respekt, således at alle kommer tæt på og ingen “omringer” hvalerne, så de bliver stressede. Vi lærer deres rytme.

1) Op til overfladen for at trække vejret første gang og fylde lungerne til nyt langt dyk. Sprøjt

 

2) Træk vejret anden gang

3) Træk vejret tredje gang…

 

4) Træk vejret fjerde gang…

 

5) Træk vejret femte gang….snart klar til at forsvinde i næste store dyk….

 

6) Og træk vejret sjette gang – for derefter at slå op med halen og forsvinde i 12-15 minutter inden den igen viser sig…

l

Vores børn får det hele i allerforreste række. Jeg frydes over at give dem denne vidunderlige oplevelse:-)

 

Der er ikke fire blåhvaler som i går. Der er mange. Mange fle’r. Vi spejder, spotter, kalder på de andre og fotograferer på livet løs indtil sidst på formiddagen, hvor de imponerende dyr søger længere ud og vi søger mod land.

Trætte og tilfredse hvalspottere tager sig en morfar…

Mens jeg fanger et par glimt af den smukke indsejling…

Lidt trætte og meget sultne tager vi et pitstop på Mirissa Beach med snacks, pasta til Pelle (helt stolt siger han “Ved du hvad mor – jeg har kun fået toast, pasta og is hernede”), og en slag firmandskrig

Christian og jeg er klar på at hænge ud i Mirissa resten af dagen. Men solen er for stærk og bølgerne for store. Så vi stikker mod skygge og siesta derhjemme – og en aften på den lokale strandrestaurant. Jeg er blevet så ferieramt, at jeg ikke kan huske om de her billeder er fra i aften eller i går, men who cares..

To dage tilbage….Trods paradiset egentlig ok. Vi savner William urimeligt meget og min far er syg. Vi har kære derhjemme. Det trumfer alle hvaler, bølgeskvulp og tropesol.

One Response

  1. Zanne

    Så har I da også snart set det hele, og I kan “mætte” vende tilbage til familie, koldere og nordligere himmelstrøg.
    Vores hvalsafari i nov. var fantastisk, men Jeres overtrumfer klart vores efter billederne at dømme. Dejligt!!!!
    Nyd de sidste dage i det smukke land, og kom godt hjemover.
    Kh

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.