Vi ridder lige en tur mere på snorkelsucces’en fra Cozumel i går og planlægger en tur til stranden ved Akumal, en bugt nede ved Tolum, der er kendt for sine mange havskildpaddder, som man kan dykke med tæt ved land.

Alle otte er klar på dagen…..dog skal der lige trænes de obligatoriske “7 minutes” og derefter lidt carpoeira mellem Christian og Flora  


Det er store beslutninger, der skal træffes i dag: skal vi tage til Akumal med taxa eller bus? Skal vi lege lidt backpackere og få den autentiske feeling mens vi sparer penge eller skal vi snuppe den komfortable løsning?

Vi springer på bussen, der viser sig at være lige så busy, forsinket og klemt som forudset….men også en vigtig oplevelse for vores forkælede børn – og os selv.

Super Christian mener at han har købt billetter med nummererede siddepladser. Det er der dog ikke nogen, der går op i i den overfyldte bus, hvor vi allesammen ender i midtergangen mens vi skammer os over et andet turistpar, der claimer deres ret til en siddeplads, hvorefter to mexicanske mødre med hver deres lille bitte barn på skødet bliver forvist til midtergangen sammen med os.

Jeg kigger en smule forarget på det unge par og spørger fyren om ikke han mener, det er passende at lade mor og baby sidde ned i stedet for ham. Det mener han tilsyneladende ikke – i hvert fald skynder han sig at plaffe headphones i ørene og ae kærestens meget lidt gravide mave , mens den mexikanske mor og baby bumler rundt i gangen.

Christian er mere heldig end mig og får viftet en ung fyr væk fra sin siddeplads og skabt plads til den anden kvinde og hendes lille dreng.  


Vores børne følger måbende med i scenariet og får en lille lærdom i dannelse og god opførsel. Resultatet er, at de loyalt kopierer vores forargelse, og vi får en god snak om, hvor vigtigt det er at lære at hjælpe andre i stedet for bare at tænke på sig selv. Det fylder i dem et godt stykke tid efter vi hopper af bussen ved Akumal-frakørslen og krydser hovedvejen  

Men vi glemmer alt om den tur så snart det klare vand skimtes mellem palmerne. 

Vi kan ikke prale af, at have stranden for os selv. Det er et par dage efter nytår og enddog weekend, så der er rift om skyggepladser under palmer og space i vandet.

 MEN det er egentlig ligegyldigt, for vi har en virkelig fin dag, hvor alle får set og svømmet med havskildpadder og snorklet på et fint rev ud for kysten, hvor fisk og koraller i klare farver minder os om, hvorfor livet under havet er så magisk.

Jeg mindes min sidste fantastiske dykkertur med William ved Koh Chang og får et stik i hjertet af savn. Men frydes også over de smås glæde. Pelle er virkelig kommet efter det   og Flora er sammen med Carla en farvestrålende og munter fisk i vandet. 

Vi tager en taxa hjem….

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.