Så utrolig meget skønhed inden for så korte distancer – Sådan omtaler rejsebøger og folk vi møder, Sri Lanka. Det kan være svært at vælge imellem alle de fristende og eksotiske oplevelser, Lonely Planet og andre beskriver.Men når man har børn med skal der udvælges. Hensyn som afstend, længde på køretur – hvilket langt fra hænger sammen hernede, kan vi kontatere – og rum til bare at dase og bade skal afstemmes nøje.

Elefanter er dog umuligt at komme uden om. Skønt vi allerede har haft helt unikke oplevelser med de store dyr i Thailand, så er Sri Lanka indbegrebet af elefanter. Spørgsmålet er bare, hvilken en af de mange nationalparker, vi skal besøge. Vi ved, at vi nede sydpå, kommer til at bo i rimelig afstand til Yala National Park, som skulle være en af de bedste steder at spotte både elefanter og leoparder, så den er et must, tænker vi.

Efter en snak med Gino beslutter vi at tage en dagsudflugt til Pinnawala Elephant Orphanage, trods de mange delte meninger om stedet på Trip Advisor. Men en kombi med at besøge den berømte bjergby Kandy, hovedstaden i den centrale provins virker som en spændende dag.

Vi bliver hentet i vores van kl. 6.30, hvilket i sig selv er en udfordring for de fire sovetryner. Gino og hans mænd står selvfølgelig klar med morgenmadpakker til os. Turen er lang. Vi skal blot tilbagelægge 120 km helt til Kandy, men man undervurderer konsekvent trafiken og vejforholdende. Det tager 2 1/2 timer at nå til Pinnawala, der er 2/3 del vej til Kandy.

Turistfælde! Er det første vi siger til hinanden, da vi ankommer til elefantcampen, der er stiftet i 1975 af The Department of Wildlife Conservation for at beskytte truede og mishandlede elefanter. I alt 78 elefanter bor og bliver passet i campen. Vi må heldigvis indstille vores skepsis og indrømme, at det er fascinerende at vade side om side med de gigantiske og rolige dyr….også selvom det er sammen med en hel del japanere, russere og andre turister. Ungerne får til stor fryd lov til at fodre elefanterne (med frugt vi køber ) – og det bliver man bare aldrig træt af at smile af…

DSC_0378 DSC_0382 DSC_0392 Den største oplevelse er dog, da den store flok klokken 10 gænges ned til floden for at morgenbade. Man fornemmer deres fryd over bare at chille i det kølige vand og klaske det rødlige mudder op på sig. DSC_0375 DSC_0374 DSC_0426 DSC_0431 DSC_0437 DSC_0438 DSC_0448 DSC_0452 DSC_0418 DSC_0421 Efter at have stået længe nede ved floden og nydt synet, sætter vi os på en café og glor videre over en is og kaffe. Det er helt zen bare at sidde og betragte dyrenes frikvarter – og midt i hver mands egne tanker siger Pelle: Mo’ar, vi skal egentlig også til at tænke over, hvad jeg skal dele ud til min fødselsdag ovre i børnehaven. Og så får vi os en lang snak om det. Vi lander på kanelboller med glasur og fem forskellige slags slik, så der er noget for alle. For som Pelle siger, så er det jo ikke alle, der kan lide lakridspiber. Flora forelsker sig i et helt andet syn end elefanterne, da vi skal finde et toilet på et hotel ud til floden. Her skal være bryllup om to timer, og det er meget svært at komme videre…. DSC_0462Men videre skal vi, for det er allerede midt på dagen og vejen til Kandy er stadig lang… Men først bliver vi dog inviteret indenfor til en lektion i, hvordan man laver elefantlort om til papir. Taget i betragtning af, at Flora jo reelt set pjækker over en uge fra skole følger vi nøje med i den detaljerede demonstration af elefantmad, der bliver til elefantlort, der bliver til tørret elefantlort, der bliver til elefantlortklister, der bliver til tørret papir – og voila flot skrivepapir……..som vi meget gerne må købe noget af. DSC_0470 DSC_0474DSC_0478DSC_0479Tilbage i minivanen fortsætter chaufføren opad mod de 500 meters højde, Kandy ligger i. For bare lige at forsøge at videregive et glimt af trafik-kodekset hernede, så gælder følgende regel: Mindre køretøjer vier for større. Der kan snildt være tre vejbaner på en smal vej, og vi ligger konsekvent i denne bane, udfordringen ligger i, at det er en bane, der også ofte benyttes af modkørende…: DSC_0521_2 Man dytter flittigt, og det hele glider egentlig ret fascinerende. Men det tager tid. Endnu engang har vi undervurderet tiden. Også fordi vi liiige skal se en lille thefabrik, hvilket er et ret fint bekendtskab. Ejeren, en skøn ældre mand, viser os rundt og har al tid i verden til at forklare processen for den berømte Ceylon-the, som han dyrker, forarbejder og sælger videre til store the-firmaer, der sætter deres label på. Vi lærer om tørringstid og om, hvordan de forskellige blade sorteres i størelse og vægt, hvoraf kvaliteten bestemmes. Vi hører om forskellen på grøn, sort og hvid the mens han tænder for den ene maskine efter den anden for at demonstrere vejen. DSC_0490 DSC_0491 DSC_0497 DSC_0501 DSC_0505Den lille seance afsluttes med thesmagning og en tur ud i den lille plantage. Han fortæller at theplukkere skal høste minimum 17 kilo theblade om dagen, først derefter starter provisionen. Vi giver tips og boarder vores van igen. Med to store bokse frugtthe i baggagen naturligvis. DSC_0508 DSC_0512Ungerne er ved at være trætte af at køre – og foreslår at vi skal køre hjem til hotellet med chokoladekiks og iPatter. Vi husker dem på, at vi jo skal til Kandy (slikbyen) og købe fredagsslik. Vi ved godt, at slikket formentligt er lige så håbløst i Kandy som alle andre steder, men lever med vildledning af vores kæreste eje. Vejen det sidste stykke er smuk, jeg når at forevige lidt views, mens andre nyder turen på deres egen måde:-)DSC_0531 DSC_0516 DSC_0528 Endelig toner den gamle kongeby, Kandy frem. Smukt i en dal mellem bløde bakker. Vi ankommer lidt sent og er virkelig sultne alle fire. Så da vi har brugt god tid på lækre wraps, myntejuice og curry trænger vi til at røre os lidt. Det bliver til en gårur rundt om den smukke Kandy-sø, forbi Temple of tooth . DSC_0542 DSC_0543 DSC_0547 DSC_0548 Turen  er lige i overkanten for trætte børn, og stemningen letter først rigtigt, da vi finder en café med is. Vi slentrer rundt i gaderne og kunne egentlig godt have brugt meget længere tid. Ideelt set havde vi booket en overnatning her og så i stedet taget direkte til Mirissa dagen efter. Det kan man lære af, at være halvdårlig forberedt. Byen siges at have en særlig stolthed over sig. Er man fra Kandy, er man lidt finere end de andre. Lidt ligesom mig selv…..os fra Rønne er også lige lidt finere end de andre. DSC_0550 DSC_0551 DSC_0555 DSC_0554 DSC_0552 DSC_0556 Slikket står det skidt til med, i 11. time finder vi et par trøstesløse bolcher og chokoladeknapper i en kiosk. Temple of The Tooth skal lige have et visit inden vi stikker næsen hjem. Men hvem får sig lige en lang næse? Jeg synes ellers, at jeg havde målt min nederdel nøje for at sikre at det akkurat gik ned over knæet samt iført mig t-shirt, der dækker skulderen. Men damen i indgangen er ikke enig. Jeg trækker diskret nederdelen lidt længere ned. Nu har jeg en meget lavtaljet sag om numsen, men lige lidt hjælper det. Flora venter udenfor med mig i sympati, mens drengene tager et kig indenfor. Derfor de lidt sparsommelige billeder. Buddahs tand ser de heller ikke, men det er et stort tilløbsstykke, da Pelle skal have sine sandaler af for at komme ind i templet. DSC_0562 DSC_0564 Det er tid til at vende hjem. Jeg får en række for mig selv i van’en efter at have hørt Pelle fortælle historier og referater af kampe mellem Skylanders og Ninjago-figurer på hele udturen. Jeg kan høre, at det fortsætter på bagsædet – afløst af Christians molbohistorier (håber snart han lærer et par nye). Flora lægger sig til at sove på midterrækken – og vi hører intet fra hende før efter tre timer, da hun pludselig kaster op ud over det hele. Lille pus bliver trøstet, får vand og kys. Heldigvis er det kun 30 minutter fra hotellet. Den søde søde chauffør får ekstra tips og vi smutter ind i den dejlige gårdhave og nyder endnu et måltid take away kylling og naanbrød fra det lokale gadekøkken. Ved siden af os sidder et par fra Sydamerika. De har været på samme tur, men var fem timer om at komme hjem, da der var en benzintank der var eksploderet og derfor ekstra meget kø. (!!) Sri Lanka jeg kan godt lide dig, men du må også være lidt forsigtig. God nat….

One Response

  1. Zanne

    Kan forstå at turisterne nu er kommet til Sri Lanka….. Ingen trængsel og dytten på vejene primo november – men en masse regn 🙂
    Vi var “fornuftige og blev i 4 dage i bjergene omkring Kandy. Smuk, smuk natur og mange smukke gamle templer i området.
    Jeg var jo også meget forbeholden overfor vores besøg på Pinnawalla, men jeg måtte også overgive mig, da jeg så de mange smukke elefanter trave frie rundt i den smukke natur (i regnvejr – derfor ingen turister) – og senere deres badetur i den smukke flod. Noget godt gør de på stedet, ingen tvivl om det, men en turistfælde er det. Det var svært at komme fra Poo-Paper stedet uden at købe noget, men det lykkedes 🙂
    Glæder mig til nye historier nede “sydfra”.
    Kærlige hilsner Zanne

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.