Zion Nationalpark og vejen hertil er noget af det smukkeste natur, vi har oplevet. Og her er så NICE at være. Vi beslutter os derfor for at trække tiden og først køre mod Vegas slut eftermiddag. Vi bruger dagen på at køre dybt ind i Zion-parken, hvor det dog bliver meget tydeligt, at vi er de eneste, der ikke er stylet til trekking. Alt fra hardcore hikingdutes til midaldrende damer, der mest ser ud til blot at flashe deres dyre vandrestøvler fylder den lille turbus. På bagerste rækker sidder vi. Med klip klapper, badetøj og alt for små børn. Vi ser naturen fra bussen og hopper af et sted, hvor man kan få en burger. Og tjekke ind på Facebook selvfølgelig.

OG se på heste – som Flora er meget opsat på.

Dette syn giver uro i mit lillepige-hestehjerte. Jeg bliver nødt til at sige “knock knock” på Rager-damens dør og spørge til, hvordan de stakkels heste klarer at stå der i solen og de 40 grader hele dagen. Hun smiler til mig på den der “easy girl” måde og fortæller, at der er et sprinkleranlæg over deres hoveder, der jævnligt køler dem med vand OG at de får flere daglige ture gennem floden. Godt så, jeg antager at der er styr på sagerne.

Flora ærgrer sig over, at man skal være otte år for at booke sig på ridetur i floden. Jeg forsøger med al min retoriske snilde at lokke Willie med på en tur. Han gider ikke. Ærlig talt tror jeg heller ikke ham her gider

Det bliver i stedet til en sidste badetur i floden inden vi tager afsked med naturen og indtaster Las Vegas Boulevard 2045 på GPS’en.

About The Author

Related Posts

One Response

Leave a Reply

Your email address will not be published.