Skyfri himmel lurer ind gennem gardinerne og lokker vores festtrætte kroppe ned på stranden alt alt for tidligt – med et pit stop på vejen for at fylde os op med bananpandekager, Acaí og kaffe.

IMG_4590

Jeg støver et par strandstole op – og vi går alle tre ud som lys. Midt i Rios brændende sol. Med halvhjertet indsmurte kroppe. AV da vi vågner efter et par timer.

IMG_4580

Det er sidste dag i skønne Rio De Jainero. Mange ting ligger stadig uudforsket – solen er endelig braget igennem…og et stik af vemod rammer mig. Jeg har altid enormt svært ved at rejser skal slutte. Og jeg kunne også godt blive her meget længe. Men så skulle der leveres tre styks børn. For hold nu op, hvor jeg savner dem med ét. Jeg har undertrykt følelsen i løbet af de sidste 8 dage – for at klare det. Christian spurgte mig, efter han havde været her en dag, “Det er med vilje, du ikke taler om dem, ikk?”. “mmmm” kunne jeg blot svare – og så drejede samtalen sig et andet sted hen. Men NU. 8 timer før hjemrejse får følelserne frit løb.

Vi soler færdigt (læs: til vi er skrigende røde) og slentrer op i byen til et af mine bedste sushi-oplevelser. IMG_4587

IMG_4589IMG_4585

Med en sjov uge og et fyrværkeri af et bryllup i bagagen samler vi vores ting, vinker farvel til de tre værelser og to altaner på 11. etage, til vagter, barer og restauranterne i stueetagen og ikke mindst til Jesus gennem forruden af en af de taxaer, der har fragtet os hvorhen vi ville, hvornår vi ville gennem den sidste uge….

IMG_4594IMG_4593

IMG_4597

ADEUS Brazil!

Beijos:-)

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.