“God morgen unger, så er det op –  vi skal ud og se på et kæmpe stort hul i jorden”.

Efter en stille, kølig nat midt i skoven vågner vi til dagen, hvor vi skal stå ansigt til ansigt med et af verdens syv vidundere, det 1800 meter dybe og 446 km lange Grand Canyon. Ét af rejsens højdepunkter er nu kun en halv time væk. Der skal lidt god og nærende morgenmad i maven, så vi er klar.

En lille omgang gemmeleg bliver der også tid til. Pelle tæller til 25 og vi andre tager benene på nakken…

Gemmeleg i Grand Canyon

Fundet af storebror

Klatretøsen Flora

Det er altid lidt nemmere at gå langt, når storesøster holder i hånden.

BFF på vej til Grand Canyon view point

Man må bare måbe

Vi har ikke så mange ord til at beskrive det, vi ser de næste par timer – men håber billederne taler for sig selv:-)

Ufattelige Grand Canyon

Far til tre på toppen af Grand Canyon!

Ja, vil man selv med på billederne, må man også selv tage dem:-)

Colorado River, der skærer sig vej gennem Grand Canyon.

Lige et par stykker mere, så stopper jeg (jeg har allerede frasorteret 87 bileder af samme motiv).

Her kan man godt stå og stene lidt som søvnig teenager….

– mens ens lillesøster fryder sig over nu både at have tisset på en vulkan på Sicilien og på Grand Canyon

Vi slutter en storslået formiddag af med is-udflugt….og slipper ubevæbnede gennem døren til supermarkedet.

Næste stop Zion

Foran os venter fem timers køretur på kanten af Grand Canyon til Zion Nationalpark – en smuk tur forventer vi. Men også en varm tur, for sørme om vores genarator ikke er gået i stykker igen! Det betyder minus aircom på turen, først når vi kommer til den nye campingplads og får sat strøm til. Vi forbereder os på turen med litervis af vand og psyker os op til endnu et opkald til Cruise America og Team Benns i Danmark. Vi er kampklar nu og gider ikke bruge mere tid på det her….fem dage må være nok. I Vegas vil vi bytte vognen, så kan den møg-generator (som ifølge mekanikeren er fra en anden tidsalder) ende sine dage alene på The Strip.

Surt opstød overstået. Køreturen går ok, trods varmen. Børnene er efterhånden vant til, at jeg hælder vand udover dem konstant og de sover meget af vejen. Det går  ned, ned , ned, da vi skal ende i bunden af dalen. Heldigvis ved vi, at der venter os frodighed og skygge på campingpladsen. Ruten er ubeskrivelig smuk. Det tegner godt til endnu flere storslåede naturoplevelser.

One Response

  1. Inger-Lise Lund

    Fantastisk billedserie og masser af gode ord, der følger dem.

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.