Det er gået over al forventning at være væk fra børnene. Vi har Skypet et par gange. Først med Willie, der fyldte 14 år den 28. sep. Jeg havde det dårligt med at være væk på hans fødselsdag. Han selv var ret teenageligeglad, men fik da sagt tak for gaven, efter jeg spurgte om han blev glad for den:-).

Flora fortalte ting fra skolen og Pelle fjollede og lavede grimasser til skærmen på den iPad, som jeg var puttet ind i – og som var med på badeværelset en tidlig morgen (nat for mit vedkommende). På den måde kunne jeg følge morgenrutinerne fra gulvet, hvor jeg var blevet lagt……og hvis jeg begyndte at kommandere eller blande mig for meget kunne de bare slukke for mig. Hyggeligt og underligt.

Well – det er gået ret godt med afsavnet……og tiden for mig selv! Godt hjulpet af, at jeg er afsted med to singlepiger uden børn – så snakken falder ikke naturligt på afsavn til dem derhjemme – eller skyldfølelser over at være væk. Det har hjulpet.

Men i dag er dagen, hvor Christian kommer ned til os og tilbringer de sidste fire dage, inkl. brylluppet i vores selskab. Jeg har glædet mig vildt meget – og sødt nok er Charlotte og Kristina også virkelig positive omkring hans ankomst. Han lander 5.30 – så vi har morgenmad klar kl. 8 på altanen, hvor vi selv startede fem dage forinden.

DEJLIGT GENSYN!!!

IMG_4351
IMG_4386

Efter fælles morgenmad og to tre kopper kaffe – tager vi et par timer for os selv og aftaler at mødes med de andre til den fælles frokost kl. 13 på Flamenco Beach. Herfra er der planlagt polterabend for MIchael – som Christian er meldt til med planer om “en meget eksklusiv”  natklub (som de har betalt et grinagtigt højt beløb for at få bord på:-)  til at fuldende drengerøvsturen med stil. Christian skal tankes godt op med kaffe på vores lange gåtur langs Leblon, Ipanema og Copacabana. Også lidt frisk kokos-juice og andre lækkerier frister min kære……endelig har jeg fået mit snack-partner igen:-)

IMG_4355IMG_4358Der er en hel del uskrevne regler for, hvem der ligger hvor på Ipanema. Vi aner ikke rigtigt noget, men finder efter en times chill-out-hygge mellem zone 9 og 10 ud af, at det er gay-zonen…..og at vi er det eneste hetro-par der kysser i det fine, hvide sand omkring os. Pyt – de regnbuefarvede flag virker imødekommende og vi har ikke travlt med at komme videre.

Skyerne begynder at trække ind over stranden, da vi når enden af Ipanema – og det smukkeste lys falder på surfer-zonen. Her ER de jo….alle de surfere Kristina skulle have mødt. På klipperne ved spidsen dvæler vi nogle minutter ved “jeg kniber mig i armen” udsigten, der møder vores øjne mens vi spejder ind over den netop passerede kyststrækning. Den her by kommer ind under huden på én. Sådan er det bare…IMG_4361

IMG_4368

Videre over på Copacabana er der anderledes smæk på. Smukke brasilianernumser stjæler vores fokus……både dem af sand og dem på sand. Chis har mest fokus på de sidste….Jeg tænker, at jeg skal give den gas med squad-øvelserne på Playitas om to uger….IMG_4372

IMG_4375

IMG_4383

Vi slentrer langs stranden til vi kommer til Hotel Mariott midt på Cobacapana. Her skal bryllupsfesten på lørdags holdes. Wow det bliver vildt. Vi glæder os og opdager at Christians ur er gået i stå. Vi troede der var en halv time til frokosten. Der er ni minutter – og vi mangler at tilbagelægge centrum af Rio. 15 minutter for sent ankommer vi i taxa til restaurant Porcao, og det gå op for os, at vi er totalt ‘underdressed’. Shit – jeg har ikke sat mig godt nok ind i den laaaange liste af events og restauranter, Roberta har sendt os på Facebook. Jeg børster diskret sandet af mine ben og skifter klipklapperne ud med ballerianer mens dørmanden lader mig passere.

Jeg glemmer fuldstændig at tage billeder fra frokosten – og det er synd. For der møder os bjerge af mad, sirligt anrettet på gigantiske buffeter. Efter devisen “the more the Merrier” kan jeg ikke komme i tanke om én eneste ting, der mangler på den buffet. Og Roberta forsikrer mig om, at hvis der er andet vi har lyst til kan de lave det. Jeg har ikke lyst til andet. Faktisk har jeg ikke lyst til halvdelen af alt det, der er. Det er super lækkert, men også alt at for overdrevet i mængden og alsidigheden. Og da gæsterne ved bordet læsser tallerknerne med et miks af capresesalat, skalddyr, sushi og pommes fritter – toppet med kød-fiesta fra de tjenere, der går rundt ved bordene og skærer lunser af til en, bliver jeg mæt meget hurtigere end jeg plejer.

Overfor mig sidder Robertas far. Han er rutineret. Har helt sikkert været her mange gange. Kan spiser KUN kød. Han fortæller, at det bedste kød kommer til sidst – og det lykkes ham at sige ja tak til mellem 8 og 10 serveringer kød. Jeg tror han har været hele vejen rundt i dyreriget. Jeg ser til – yderst imponeret. Da der kommer stegte bananer på bordet kan jeg være med et øjeblik igen….men meget hurtigt går jeg i stedet over til en lille eftermiddagsbrandert i caipirihnas.

Pludselig rejser halvdelene af selskabet sig op – tager fat i Gommen, løfter ham op på skuldrene af mandetoget og slæber afsted med ham på sådan en rigtig dansk polterabendmåde, der faktisk er ret sjov….taget i betragtning af, hvor vi sidder.

Jeg når lige at vinke farvel til Christian og mime “vi ses engang i nat”. Så er de væk. Udenfor kommer en sort minibus – og 11 drenge er sluppet løs i Rio. Dagen før dagen før dagen. Jeg sidder tilbage med min drink, Christians øl og Kristinas “Chin Chin”.

Resten af dagen kommer aldrig rigtigt i gear for tøsernes vedkommenmde. Christian kommer hjem ved midnatstid og genfortæller dagen over en godnatøl i vores bar i stueetagen.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.