Kan man vågne og være træt efter ti timers nattesøvn? Ja, det kan man godt. Når man er voksen eller teenager altså. Ikke når man er to og fem år.

Feriegearet er blevet så lavt i den lille familie, at vi næsten bakker. Morgenmaden nydes i halvanden time. Vi skal ikke nå noget. Dobbelt op i ristede boller, så Pelle og Flora  kan fodre de ænder, der holder til i vores lille å,

mens vi drikker mere kaffe.

Og Willie….

Vi er klar ti at face verden udenfor ved 11 tiden….. hvor er det sweet at have fået halvstore børn.

Eneste planlagte aktvitet i dag er en times familiecykling. Vi havde ellers drømt om MTB ture i bjergene  – men næ næ, det her er sagen:-)

Efter et kvarters tid lykkes til endda Flora at finde en cykelthjelm, der sidder nogenlunde rigtigt, og tilmed er (med lidt overtalelse) smart. Så er det afgang. To jublende børn forrest og en hårdtarbejdende William i førehuset. Må vi køre ned i byen?  “No, no”. Må vi køre over på legepladsen på den anden side af vejen? “no, no.” Må vi køre op og ned af strandpromenaden lige som alle de andre. “Oh Yes!”

Vi ser ikke så meget nyt på turen, så derfor får I, i stedet, cykelpatruljen fra alle vinkler…

Og dog. Lidt nyt ser vi. For enden af strandpromenaden er der nemlig gratis trailer til fremtidens “Baywatch”.

Det er ikke kun de unge, smukke og rige, der dominerer strandpromenaden og gadebilleder i Santa Babara. Desværre er kontrasten skarp til de mange hjemløse, der lever side om side med veltrænede promenadeløbere og storbarmede Hollywoodfruer.

Det er måske nok overskridelse af en grænse eller to, men jeg have det billede med hjem, for at huske og tænke over, hvordan det polerede ferieparadis også er. Råt og uretfærdigt som mange andre steder.


Et par kilometer den ene vej – et par kilometer den anden vej og vi har fået nok. Flora fryser tilmed på den sidste del af cykelturen…hun skulle nok have oprustet med lidt flæsk på mavsen som resten af os… men farmands skjorte er nu god erstatning

Gåsehud eller ej. Dagens is venter forude. Og det får selv trætte ben og kolde kinder til at følge trop.

Vi har desuden fået et par biletter til et akvarium ude på molen ved siden af iskiosken, så der bliver guffet vafler, klappet søstjerner, hajer og krabber resten af eftermiddagen…..sådan kort fortalt. I virkeligheden var isen alt for blød og smeltede ud over det hele. Flora fik hysanfald. Jeg smed hendes is ud som et led i en meget pædagogisk konsekvensopdragelse, og Pelle turde overhovedet ikke nærme sig nogle af fiskene på museet. Alt i alt en dejlig dag;-)


Et par timer på langs med iPads og malebøger senere er hele familien på toppen igen og klar til en omgang

Hr. og Fru Lund leger, at de står foran deres nye sommerhus på vej til restauranten;-)

Der er ikke meget killer appetit over Pelle. Han foretrækker en omgang ludo med sig selv i trækvognen –

…..i hvert fald lige indtil der kommer burger på bordet.

Mere sker der ikke i dag.

Leave a Reply

Your email address will not be published.