Vi kunne sove, brunche og dase helt til kl. 12, hvor William kommer til byen fra Paris. Dejlig følelse, da man lagde sig på puden kl. to i nat efter et halvt døgns køretur. Men sørme om der ikke er liv ovre fra puden med vingummibamser kl. 6.11……

Dag 2 af vores skærmfrie ferie starer med, at der gives grønt lys for Den Store Bagdyst på iPatten. aaaah der købte vi os til en times søvn mere. Min dårlige samvittighed vækker mig dog lidt efter – og halv otte sidder vi i samlet flok ved morgenbordet. Guldkorn, chokopops og Nutella er der ‘thumbs up’ til. Det her er allerede en perfekt ferie kan man læse på børnenes smil.

IMG_8644

Vi tuller – tidligere end forventet – mod Manheim og gribes af tysker-VM stemning ved synet af alle de flag, der pryder bygninger og biler som støtte til landets hold, der skal i kamp mod Frankrig i aften.

IMG_8668 IMG_8666 IMG_8661 IMG_8673

Det er mega varmt, og da vi finder en baggård, hvor man kan få kæmpe isdesserter selvom klokken kun er 10.30, og hvor der er fodboldbane, ser Christian og ungerne ingen grund til at bevæge sig videre rundt i byen i de to timer, vi skal slå ihjel inden Willie joiner og vi kan stikke mod alperne…

IMG_8677

Stor gensynsglæde, da storebror kommer. Vi boarder bilen….nu med mig på bagsædet sammen med Flora og Pelle (ulempen ved at have en søn på 184 cm). well well, det går. Humøret er i top. Flora giver denne til W:

IMG_8679

– som kvitterer med et luftkys fra forsædet…og jeg tager mig selv i nærmest at knibe en tåre af lykke over min lille familie…..nu starter ferien for alvor. Alle er samlet. GPS’en viser 3 1/2 times kørsel til næste stop – og vi indleder den obligatoriske musikquiz.

6 timer og adskillige lange bilkøer senere rammer vi endelig de små alpeveje. Der er 10 km til Bezau som de næste to nætter skal danne rammen om en mini alpeferie med kobjælder, alpeost og bjergluft. Vejene er små og kurverne skarpe, men det er åbenbart ikke nok for Christian. Han drejer af ved en meget lille vej, der fører gennem et par gårde og stik opad….nu som grusvej. Jeg spørger om det her mon kan være rigtigt, men han viser mig overbevist GPS’en der rigtigt nok vil have os den her vej. Men det føles alt andet end rigtigt. Vores store bil med den lille motor er heller ikke begejstret – og da vi møder en modkørende bondemand, som skæver skeptisk op og ned af vore bybil mens han viser os noget, der signalerer ‘meget op og ned’ – indser vi (det har vi andre gjort nogle meter tidligere, men nu også Chris), at det nok er bedst at vende om……også selvom Christian er fristet af at prøve eventyret over bjerget på den smalle grusvej for at spare de syv kilometer, den er kortere. Jeg slipper for at få et hysterisk anfald og Flora når kun at sige, at hun er bange tre gange før vi atter triller tilbage på landevejen mod hyggelige lille Bezau, der byder os velkommen lige til aftensmadstid på Hotel Sonne.

DSC_0258

Der er fodbold på storskærm og østrigsk bjergkost i alpehytten.

DSC_0260

Vi spiser, hepper, ærgrer os over Les Bleu (nogle mere end andre) og falder trætte om mens Brasilien senere sender mine helte fra Columbia hjem.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.