To billetter til San Francisco 49’ers mod Jacksonville Jaguars i London. Nonfirmandens bedste gave. Der var lagt op til drengetur….lige indtil jeg fik møvet mig med OG desuden fik den idé at min mor også skulle med. Heldigvis er mor en meget populær dame hos de to drenge, så den 23. oktober 2013 tjekker vi fire ind til en “voksentur” uden de små. Tre dage i Europas hovedstad venter.

Programmet er ret loose. Det indeholder, udover amerikansk fodbold, ikke så meget andet end et løfte om middag på en af Jamie Olivers italienske restauranter.

DSC_0968

Trods det at min mor aldrig har været i London før og burde tages med rundt til top fem  ‘must see’s’, beslutter hun hurtigt, at hun hellere vil slentre rundt, se på folk og snuse til gadelivet frem for at tjekke ind på Big Ben, Tower of London etc. Det fryder os andre – især Willie, der netop lige har  været på den store fede turisttur med sine bedsteforældre.

Mor og Willie får lov at bestemme agendaen for turen. Begge er dog mest til hygge med kryds og tværs, så jeg overtager hurtigt planlægningen (som sædvanlig, vil nogen mene).

Med deres ønsker (eller mangel på samme:-) researcher jeg på bydelen East, som jeg selv er mest fascineret af. Området omkring Brick Lane har, i min optik, det perfekte miks af street art, genbrug og hipsters. Jeg falder over sitet Alternativelondon, der tilbyder ‘betal hvad du synes det er værd’- street art ture rundt i kvarteret. Er sikker på det vil falde i alles smag. Jeg booker derfor os på til kl. 11 lørdag

– og efter en omgang hvidt toastbrød, koncentrajuice og stærk kaffe på vores hotel i Notting Hill snupper vi Tuben mod øst……en lille smule tidligt. (forresten, vi er så brune fordi vi fire dage forinden kom hjem fra Palyitas).

IMG_1334

Meget pædagogisk starter vi med en stor varm kakao på Starbucks….

IMG_5011

Kl. 10.45 står vi klar ved den hvide ged ved Liverpool Station som aftalt.

Vores guide dukker op, en chillet og meget hyggelig fyr, der de næste to timer tager os med på en visuel og historisk rejse rundt i East Londons gader. Insider-viden om de mange smukke pieces vi passerer samt indlevende og passioneret fortælling om bydelens fortid som det trashede slum  op til nutidens fashionable kvarter, gør denne tur til en af de absolut bedste byvandringer, jeg har været på.

DSC_0992

Guiden (som jeg (goddamn it!) har glemt hvad hedder) bruger god tid ved hvert enkelt kunstværk og tager os med ind i kulturen og kodekset omkring street art. Vi fascineres alle af de uskrevne regler og hierakier, der hersker blandt gadens kunstnere. Og graffitihistorien, som jeg altid har elsket – og edda analyserede den politiske side af i mit speciale på universitetet-, får nu pludselig et par lag mere, i takt med læren om, hvordan stykkerne bliver til, slettes og forandres konstant. Velfortjent ender flere af master stykkerne på fornemme gallerier og sælges for mange tusinde pund…

Her følger et udpluk af de mange skønheder der pryder Est London og som gør gaderne og området så levende og i konstant forandring.

IMG_5048IMG_5017DSC_0986DSC_0997DSC_0998DSC_0013 DSC_0023DSC_0020DSC_0026DSC_0988DSC_0043DSC_0066IMG_5035DSC_0075DSC_0081DSC_0085

Så er det vist slået fast, at Londons East Side er ret godt med på gadekunstscenen.

Dagen fortsætter med at tulle lidt rundt i laid back Brick Lane, hvor vi spiser tyrkisk frokost ved et af ‘gadekøkkenerne’ og pløjer genbrugsbutikker til vi (Willie) ikke gider mere….

IMG_5045IMG_5046DSC_0059

The one and only – King of pop. William bestemmer turens musical. Mormors Chess og Phantom of the Opera må vie pladsen. Efter et par timers hæsblæsende show og trip down memory lane fortryder ingen valget. 
Thriller

1314883810402440002-384_264-EVE-1Thriller-Live-002thrillerlive480Vi moonwalker alle ud af theateret imens Thriller stadig runger i ørene – ligesom Diana, Earth song, Bad og alle de andre venner fra barndommen.

Tilbage til nutiden. Her kommer vi ikke udenom min søns (og mors…og vores) kærlighed til italiensk mad. Læg dertil min mors svaghed for den charmerende Jamie – og der er ingen tvivl om, hvor middagen skal nydes.

Konceptet Jamie Oliver holder. Den kæmpe store italienske restaurant i Covent Garden er proppet. Ventetiden foregår med en chip, så man kaldes op. Tempoet er højt og det hele meget systematiseret. Men det mister ikke charmen. Vi venter en time udenfor på et bord – akkompagneret af stakkevis a snacks, god hvidvin

DSC_0111_2…..og jae, endnu en omgang kryds og tværs…

DSC_0109_2

Indenfor går vi endelig om bord i italienske lækkerier af antipasti, frisk pasta og seafood.

DSC_0116_2

DSC_0120_2

Gåturen hjemad gennem China Town og Soho giver et par rigtig fine check marks i mors og William Londonoplevelse.

DSC_0091

DSC_0092DSC_0104_2

DSC_0103_2Sweet dreams…

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.