Torsdag den 19. juli. Vi tager hul på den sidste uge af vores USA-eventyr. Og oven i købet også sidste dag i San Francisco. For nu i hvert fald. For her må vi tilbage til. Vi har nu nogenlunde overblik over de forskellige kvarterer, og sidste dag skal bruges på ren hygge.

William har spottet Little Italy på kortet og det betyder olvenolie med salt og brød – og en GOD pizza til frokost. Den køber vi, men først senere.

Vejret er fantastisk så vi styrer mod Golden Gate Park, passerer den botaniske have, hvor en dinosaurus stikker hovedet op gennem taget. Vi fik vist at vide, hvad meningen var med det på sightseeing-busturen den første dag. Men jeg glemte at høre efter den overgearede italienske guide, der konstant ville give “50 points” til den i bussen, der først svarede rigtigt på en af hans mange spørgsmål.

Jeg lukkede af for showet og missede derfor også det med dinoen, damn! – Men her er den i hvert fald.

Vi finder en legeplads, hvor de små boltrer sig sammen med  børn fra De Young Museum’s summerschool.

Og den store flab tackler sin mor…..der pludselig ikke længere kan klare sin egen søn. U-n-d-e-r-l-i-g fornemmelse.

well – jeg lod ham selvfølgelig vinde med vilje:-)

Haute couturen kalder og vi får tæmmet tre børn så de er nogenlunde klar til museumsbesøg.

Et univers af Gaultiers utrolige kreationer åbner sig for os på en måde, som jeg aldrig har set før. Alle mannequinerne har projekteret “levende” ansigter på sig og hvisker, fortæller, blinker og synger, når man går forbi dem.

Madonnas originale torpedo-corsage fra “Blonde Ambition’s” touren i 1990.

Flora overgav sig til Gaultiers genialiteter, da hun så denne leopardkjole lavet af PERLER!

Indrømmet. Man går ikke længe og svælger ved en udstilling, når man har børn med. Ikke vores børn i hvert fald. “Jeg er ved at dø af sult mo’ar” starter den ene – og de andre istemmer. Vi smutter i caféen, hvor den står på økosodavand og snacks,

hvorefter vi tager til tops i det twistede Harmon Tower. Her ligger hele San Francisco for vores fødder.

Fra kunst og udsigt til en omgang full-blown italiano, denne gang ikke i Vegas, men i hjertet af San Francisco. Christian og jeg kunne komme op med mange andre små edgy steder at nyde en god frokost – især med tips fra et par bekendte, der bor i området…..men nogle gange må man sige “Pyt. Pyt med at vi risikerer at ende i en turistfælde, hvor semiitalienske tjenere serverer wanna-be “Tutti di mare” pasta for en.

Hyggeligt er det – og maden er helt og aldeles ok. Her lærer Pelle for alvor, at god olivenolie aldrig kan ødelægge mad.

Højdepunktet er dog, da en (gøgler, jovist, men en skøn en af slagsen) kommer forbi, synger “hjulene på bussen” på engelsk for Flora og Pelle, og giver sig tid til en lille sludder. Det hele for penge….naturligvis.

En dag blandt mange, der går alt for hurtigt. Vi prajer en taxa mod hotellet og vinker til de store drenge, der fortsætter til baseballkamp i Oakland, der spiller mod fjenderne fra New York Yankees. Jeg har opfordret både Willie og Chris til at gæsteblogge her på siden – men det er ikke lykkedes endnu. Dog tog de lidt pix med hjem sammen med det høje sejrs-humør.

5 Responses

  1. Inger-Lise Lund

    Hej 5-fam. Super beskrivelse af jeres imponerende væld af oplevelser. Knus fra Peter og Inger-Lise

    Svar
  2. Lis

    Nu klarer jeg det ikke længere – fælt misundelig. Nyder at følge jer

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.