Under en million mennesker er så heldige at have adresse i San Francisco.  Færre end i  København – og alligevel bliver vi ikke i nærheden af færdige med byen på tre dage, blot mere nysgerrige. Det er som at starte på universitetet. Efter lidt tid finder du ud af, hvor lidt du egentlig ved, og hvor meget viden, der ligger derude som du gerne vil suge til dig.

Det regner i København. Igen. Måtte lige på DMI og endnu engang konstatere, at vi har valgt den helt rigtige sommer at smutte langt væk i. Her i San Francisco lader vi os endnu engang snyde af de kolde morgener. Vi pakker os godt ind – og efter en time har vi frygtelig meget tøj at slæbe på.

Vi starter dagen med at slentre en tur ned gennem Mission-kvarteret af Valencia Street, hvor lækre kaffebarer og smarte folk, der lige så godt kunne hænge ud på Vesterbro, tuller rundt med deres unger, latte, fitnesstøj eller en lille notesblok/iPad under armen. ummm vi liker – a lot, og snupper selv et par kaffe ‘to go’.

Jeg får dog sat min kaffe i en telefonboks efter to slurke, da jeg skal ordne en sko der ikke sidder godt, et tæppe der krøller i klapvognen, en sut der er væk og fylde  Mentos-børnebenzin på trætte ben,  samtidig med, at William afkræver svar på, hvad vi e-g-e-n-t-l-i-g skal i dag, + jeg lige skal tjekke om flere skal tisse inden vi går videre…..

Håber en anden finder og får glæde af de nyristede bønner. Pelle har i mellemtiden fået fingrene i mit kamera og taget dette  billede af sine storsøskende:-)

Vi trisser glade og fornøjede videre op mod det legendariske Castro – og nyder flere smukke Painted Ladies undervejs.

Op op op – det mærkes i lår og fødder. Men giver nogle fuldstændig fantastiske views ud over byen.

I horisonten toner det regnbuefarvede flag frem. Sporvognen med ‘Castro’-skiltet  bremser ned, og vi finder vores frisind frem, som heldigvis ikke er gemt ret langt væk.

Vi zoomer lige ind på den afslappede fyr, der sidder bag Christians højre skulder og læser avis.

Vi drejer ned af Castro Street og mærker igen ydmygheden over at stå midt i et historisk område, hvor vigtige kampe for minoriteter og forskellighed blev kæmpet i 1970’erne. Vi snupper lidt historik og snacks på Harvey Milks café.

Selv i Castro har rummelighed og tolerance dog en grænse.

De fleste, vi møder på vores vej rundt i det vestlige USA er fulde af smil, hjælpsomhed og søde bemærkninger – men sådan går det ikke helt i det fordomsfrie, frisindede og ultra rummelige Castro. Her går rummeligheden lige præcis til dér, hvor en mor og 5-årige datter kommer ind på Twin Peaks (verdens første bøssebar med vinduer ud til gaden) ved middagstid og beder om lov til at låne toilettet.

“No children in the bar”. “Oh I’m sorry, but can we use the restroom?”. “I said NO CHILDREN IN THE BAR! WHAT DIDN’T YOU UNDERSTAND?!!” Heller ikke kaffebaren ved siden af vil lade os tisse og beder os surt om at fordufte (en mor i trods med en pige der er ved at tisse i bukserne går dog ind alligevel).

Som Christian bemærker da jeg kommer forarget tilbage “jep, skat. blonde babes kommer ikke langt her.”

Castro er cool, historisk interessant og en oplevelse. Men det er samtidig det sted på turen, jeg har følt mig mindst velkommen. Ikke kun på Twin Peaks, men hele vejen rundt. Og jeg spekulerer på, hvad det er, der gør, at de mennesker der udadtil påberåber sig retten til at være de mest  åbne, fordomsfrie og frisindede, sommetider er dem, det er allersværest at komme ind på livet af – og bare så meget som få et varmt smil fra. Jeg kender det fra min egen by og jeg har mødt det her. Der var faktisk mere imødekommenhed i Lake Havasu. Sorry to say.

Aftenen byder på skøn og autentisk sushi i

Om det er trætheden eller dårlig humor ved jeg ikke. Men vi finder det i hvert fald ufattelig morsomt, at William taber et kæmpe stykke sushi pladask ned i Floras nyskænkede isvand……alle undtagen Flora i hvert fald.

 

“Vi burde være i seng, men er stadig oppe” godnatpool i hotelbaren.

I morgen venter Jean Paul Gaultier på os, så vi må hellere snart få vores skønhessøvn.

4 Responses

  1. Zanne Strandberg

    Tak for næsten selv at opleve at have været i SF…. Du er sgu en go` fortæller Sofie!!!!!
    Knus Z

    Svar
  2. Lotte

    Helt enig med Zanne – dejlig læsning. Knus fra den anden og varme side af verden 🙂

    Svar
  3. Charlotte Joost

    Hej Pelle!
    Jeg har en fest hver gang min mor hiver mig hen til skærmen for at vise mig nye billeder af dig og dig familie! Du er for sej, ved du laver en masse fis og ballade men jeg griner hver gang du dukker op på skærmen! Vi savner dig i vuggestuen og glæder os til at se dig igen! Vi har ikke fået hverken pandekager eller burgere, øv… Men vi har til gengæld leget på legepladsen i vores regntøj ret mange gange så glæd dig! Vi ses, mester!
    Kærlig hilsen Thea

    Svar
    • sofiefoldenlund

      SES Thea – jeg fortalte min mor og far så sent som i går aftes at du er en af mine gode venner – og at jeg savner jer allesammen i vuggestuen. Vi skal helt sikkert lege og lave fis, når jeg kommer hjem. Møsser fra Pelle

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.