“Jeg tror, jeg vil have salat i min burger i dag,” vågner Pelle og siger. Så ved man, at det er tid til en pause. Det er ikke et spørgsmål om han skal have burger i dag – men hvad der skal i. Den står på havregryn i solen. Naturen her ved Lake Isabella ligner til forveksling den, vi kender fra Nordbornholm – og for en stund er det som at sidde i Sandvig en varm sommermorgen.

Vi vil gerne hurtigt videre, da Yosemite trækker. Men der skal altså først lige koges heksesuppe en times tid…..

Lake Isabella ligger ved indgangen til Sequoia National Park og Kings Canyon National Park, der strækker sige hele vejen op til Yosemite. Det er fristende at køre den vej, men så vil turen tage en del timer længere, så vi vælger den hurtige vej via high way’en. Citrusplantager, rosinproducenter, majsmarker og skilte med invitation til daglige vinsmagninger fortæller os, at vi er tilbage i det frodige og temperaturmæssigt afbalancerede midt-Californien.

Skilte mod San Francisco begynder at vise sig – og jeg glæder mig virkelig til, vi kan dreje med mod vest. Men først et par dages natur og camping mere. Et pit-stop på Taco Bell (uh endnu et logo, der må komme snart i vores Logo Quiz) – hvor aircon indenfor er så emsig, at vi foretrækker græsset udenfor på en skyggefyldt P-plads. Tacos og burritos til hele familien for 20$……ikke underligt at mange amerikanere lever af fast food.

Vi har fyldt vores lille køleskab op med kæmpe bøffer fra Walmart, der skal grilles i aften og grønt i lange baner (det vil sige, vi købte alt hvad de havde, hvilket var tomater, agurker og hvidløgspaste på glas).

Vores Campingplads ligger en times kørsel fra Yosemite, så vi tilbringer resten af dagen og aftenen med at bade, grille bøffer….

 ….og Marshmallows. Eller rettere S’mores – hvilket består af søde honningkiks lagt sammen med sød mælkechokolade og grillede marshmallows efter opskrift fra den lokale campingmutter. Yummy…

En masse sukker og så godnat…….not!

3 Responses

  1. Tobias Berthy

    Det ser virkelig lækkert ud! 🙂 Vi er kommet sent ind i billederne, men har lige taget en grundig gennemgang! vi minder os tilbage til vores lignende tur fra nogle år tilbage. Lidt misundelige.
    Vi følger trofast fra nu af.
    Maaaange hilser Susanne, Nico og Toby. 🙂 weeeehu

    Svar
  2. Zanne Strandberg

    Tror da pokker at de ikke vil sove efter det godnat sukker-boost.
    Nå, I har ferie, så det betyder heldigvis ingenting 🙂
    Skøn tilværelse I har lige pt hva` ?
    Bon voyage til Yosemite og San Francisco…..
    Knus

    Svar
  3. Inger-Lise Lund

    Hej alle 5
    Vi var kommet bagud med jeres dejlige rejsebeskrivelse, så vi har lige nu siddet sammen, kigget, læst op og grinet over alle de vidunderlige fotos og ikke mindst medfølgende tekst. Det er helt ubeskriveligt, alt det I oplever. Børnene får da oplevelser for livet. Det er kort og godt fantastisk. Vi suger til os gennem den skønne beskrivelse af turen – super forfatter.
    Vi er på vej i havet igen igen – det er stadig ikke over 18 grader, så det er de samme mennesker, man møder i vandet. Peter er igen på arbejde, men vi bliver i Vejby, da jeg har ferie. Alt går planmæssigt for Ping, og de to older har det godt. Har lige hørt godt nyt fra Rasmus og Johanne i Kina og ved, at Asger og Christina er ankommet til Manchester. Fam. Agerlin Lund arbejder en uge mere.
    Fortsat god tur og kærlige knus til jer alle 5 fra os.

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.