Vel ankommet til L.A – dog uden halvdelen af vores baggage – beslutter vi, at første dag skal tilbringes i Disneyland. Flora har glædet sig til det lige siden hun var i Disneybutikken på Strøget i december, og hun har spurgt sin far, om Disneyland mon var endnu større. Hun blev ikke skuffet:-)BilledeDisneyland er et underligt sted. Blanding af Tivoli og Fårup Sommerland, tilsat 30.000 overvægtige amerikanere med Mickey Mouse-ører (også de voksne). Sjovt, imponerende, lidt usmageligt og helt igennem en overlegen demonstration af Disneys dominans i underholdningskategorien. Vi overgav os – og jeg købte endda en Minnie Mousetrøje (mest fordi jeg frøs om aftenen og der var forsikringspenge for baggagen:-)BilledeTornerose, Askepot og Snehvide danser for os….Billede-og derefter bydes vi op til en lille dans.BilledeFlora kunne have tilbragt hele dagen i selskab med de tre dejlige damer – men sådan er der skam ikke tid til at dvæle ved idolerne, når nu mor og far har givet 300 dollars for at man kan møde hele paletten fra Disney Sjov på én dag…..BilledeSå kan drengene være med igen…

BilledeBilledeBillede

På bådtur i Mini-land. Her kan Den Magiske kuffert i Tivoli ikke være med. BilledeBilledeBilledeJeg var nødt til at tage uden blitz for at fange stemningen – derfor blev de lidt rystede.

Men det var et hit – selv hos en meget forvent prinsesseBillede

Så går turen videre til Torneroses slotBilledeBillede

William og jeg tog en hæsbæsende tur i jeep gennem Indiana Jones’ vildeste eventyr og blev mødt af lysende kranier, horder af fugleedderkopper, skud, slanger og rullende kampsten…Billede

Den store parade – hvor klokkeblomst, blandt mange andre, vinkede, smilede og dansede sig til Floras udelte opmærksomhed.

 

Billede

Efter 11 glade timer i verdens mest berømte forlystelsespark kunne en lykkelig og træt Flora konstatere, at “Det var endnu sjovere end jeg troede….men jeg kan nu alligevel bedre lide Tivoli”….A-m-e-n!

One Response

  1. Inger-Lise Lund

    Hej kære fam
    Det er vel nok nogle skønne fotos og ikke mindst en fin tekst – fantastisk på denne måde at kunne følge i sporet på et par prinser og en prinsesse i eventyrland. Vi har netop vist bloggen til farmor (oldemorLil), som er heroppe i Vejby for at slappe af sammen med farfar (oldefarPing). Skal hilse fra dem rigtig mange gange.
    Knus fra Peter og Inger-Lise

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.