Vi splitter op i dag. Interessekonflikt. Den dannede og kulturelle familie Cappeln og den magelige familie Lund.

Vores kære rejsefæller er seje og kaster sig ud i en heldagstur inkl 8 timers transport til de meget berømte Mayaruiner Chichen Itza. En del af mig ville ønske at vi også interesserede os for ruiner og de – indrømmet – ekstremt imponerende matematiske udregninger, der ligger bag konstruktionerne.

Og vi ville også gerne opleve dem. Men transporttiden og konceptet udflugt sammen med tusinder andre turister og deres selfiestænger (som vi jo i øvrigt selv har medbragt til Mexico) skygger. Samtidig øjer vi mulighed for en snorkeldag på øen Cozumel, der ligger 40 minutter i færge ud for kysten – en ø, vi endnu ikke har besøgt.

Vi har dog hørt rygter om, at det primært er amerikanske krydstogtturister, der fylder op på de smukke strande, men vi giver det en chance. Der er nemlig ikke 100 pct. klart vand på Playa i år grundet tang som er skyllet ind over de turkise kyster – derimod skulle Cozumels vestkyst være helt ren og med meget roligt vand, hvilket er godt når man er fem år og skal lære at snorkle.

Vi køber returbillet og krydser det caribiske bælte på toppen af katamaranfærgen med smuk smuk udsigt

 Da vi lægger til Kaj byder en hyggelig lille havneby os velkommen. Ingen gigantiske krydstogtskibe, ingen store hoteller. Ikke lige her i hvert fald.

Snackfamilie som vi er beslutter vi os at fylde maverne med vafler, frugtjuice og kaffe inden vi finder en passende strand

Mange byder sig til og vil sælge os en pakketur til amusementpark med delfinklub til børnene og Tequilasmagning til forældrene. Vi afslår høfligt og prajer en taxa til Playa Palancar sydpå….

Nuuuuhr her er najs 

  
Vi bruger dagen på at dase, lære Pelle at snorkle, hvilket han vanen tro starter med at nægte med ordene ” jeg skal IKKE snorkle, og jeg skal HELLER ikke bade- for sidenhen at elske det hele….


 
Og bestille alt for meget seafood ( også vanen tro ????????????????)


Vi vinker farvel til Cozumel hen ad aftentid..


  
Og slutter en perfekt hyggedag af med turens indtil videre bedste meximåltid ( bortset fra chevice) på et mikro gadekøkken på 10 av – væk fra det værste rush på quinta av. 

Som mega bonus kigger min dejlige og aller ældste veninde Anne forbi til en cerveza….som serveres i juicekop grundet manglende alkohollicens, konkluderer vi. Who cares? Det smager godt – og af lidt mere, så vi sender de andre hjem i seng og snupper et par til  
Salud!

Leave a Reply

Your email address will not be published.