Key West er stedet, hvor man bare kan hænge. Vi kunne nemt lave ingenting længe i denne lille flække af en key, hvor gaderne hedder Banana Road og Coconut Road. En lille løbetur, en low fat soya latte ved stranden med de andre morgenløbere og så ellers bøger og et strejf af Hemingway….

Men vi har desværre kun fem dage herude, og det er ikke kun på land her er skønt. Det turkise hav indbyder til en dag i og under vandet. William og Christian vil gerne ud at dykke med flaske. Pelle vil gerne snorkle (ej helst vil han også dykke med flaske, men det er han for lille til), og Flora vil ingen af delene.

Vores ellers lille modige datter har et eller andet ift. alle slags dyr, der ikke er heste, hunde eller katte. Hun er sikker på , at der kommer en haj og spiser hende, hvis hun snorkler, eller måske en kæmpekrabbe ligesom den på The Stoned Crab. I nat sov hun næsten ikke, da hun i går aftes så en bitte lille kakerlak på toilettet og en lidt større edderkop på værelset.

Jeg troede at de børn der havde det sådan var produkt af nogle hysteriske forældre, som havde præget dem – men jeg er ret rolig selv, og min mor og jeg havde tilmed en edderkop der boede over vores skraldespand i haven da jeg var barn,  og som vi fodrede med fluer. Og Christian er rolig med alt, så dér kommer det i hvert fald heller ikke fra…hmmm, måske det bare er alderen..?

Men på havet vil vi (andre) og Flora tager selvfølgelig med. Det bliver en stille og rolig sejl og snorkeltur i dag, og så får de store drenge en fuld dykkerdag i morgen bliver aftalen. Thumbs up – vi stikker mod havnen…..altså efter den faste aftale om morgentimer ved poolen.

Vi tanker op på Fishermans Café i den lille hyggelig havn og påmønstrer båden.

Vi sejler en times tid i det smukke smukke caribiske hav og den stærke sol…..

Vi føler lidt at vi er dem fra Kurs mod fjerne kyster og taler om, hvor fuldstændig fantastisk det må være at kunne sejle selv, have en sejlbåd og bare indtage verden fra havsiden….

Vi lægger til ved et rev ude midt i ingenting. Snorkeludstyre gøres klar med en spytklat i masken, og det lange drengehår bliver arrangeret så det ikke sidder i vejen –  og så er vi klar til at hoppe i det lune og klare vand.

Normalt når vi tager på snorkelture plejer det er være med små øer eller hvor man kan skimte klippeskær eller land, men det her er bare midt ude på det åbne vand, og vandet er lidt livligt, så jeg forstår faktisk godt at Flora er lidt klemt ved situationen.

Men der er spændt en sikkerhedsline ud, som man kan holde fast i til en start, og den line slipper Flora ikke. Der er ret store fisk dernede og hun kigger sig til den ene, den anden og den ene side igen. Hendes lillebror prøver med lidt velmenende mentaltræning og siger: “Flora, du skal bare forestille dig at der IKKE kommer en haj.” Nu vil Flora gerne op på båden igen.

Pelle bliver dernede og har en stor oplevelse på trods af, at det ikke er det mest børnevenlige snorkelsted vi har fundet os….

Tilbage i både med de små kigger vi til, mens de store drenge tager den langt ud over linens kant, og det er tydeligt at de næsten ikke kan vente med at komme afsted på et rigtigt dyk i morgen….

Da vi ser land igen bliver der hurtigt aftalt at vi skal på iscafé:-)

– både fra den ene og den anden vinkel…

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.