Vi lader Bangkok hvile i al sin charme og hede. Og efter denne gang at have brugt 2 timer og 25 minutter på at finde ned fra parkeringsarealet fra 10. etage (!!) trædes speederen i bund mod Thailands anden største ø, Koh Chang ved grænsen til Cambodia. Knap seks timer tager turen – men behageligt er det med aircon, sovende børn, chips og Jack Johnson i ørene. Tankerne dvæler ved fortidens, nutidens og fremtidens oplevelser fra dette smukke land.

Det er aften da vi ankommer til Siam Beach Resort på Lonely Beach og atter mødes med vores venner, der ankom dagen før. De første par dage skal gå med ren daseri, hvor de største beslutninger, vi gider træffe er om aftensmaden skal spises på ‘Nature’ eller en af de andre hyggelige strandrestauranter,og om vi skal have massage før eller efter siestaen…..

Billede

Billede

Billede

Billede

Vi bliver mindet om, at der kun er to dage til jul, da vi får serveret ‘Seafood Salad’ af høflige thai-tjenere med nissehuer på. Om aftenen står den på grillet ‘White Snapper’ – local fish på den gode måde;-)

Billede

Vi tager lige en siesta indtil den 24. dec. Hasta luego!

One Response

Leave a Reply

Your email address will not be published.