Vi er landet! I landet vi elsker! Et land der har så meget skønhed og dejlige mennesker. Men også et land der har sat mindre rare aftryk i vores minder. Tilbage i 2004 var vi lige præcis her i Krabi-regionen under tsunamien, Og selv om vi slap fysisk uskadte og har været tilbage siden så ripper det stadig lidt op i følelserne, især når vi kører gennem de selv samme gader, hvor der herskede kaos blandt overfyldte hospitaler og folk der desperat ledte efter deres kære i juledagene.

Nu er vi her – det er 22. december, og vi skal finde vores ø, Koh Lipe ved grænsen til Malaysia,  hvor vi kan smække flysvulmende fusser i turkist vand og bestille en mangojuice. Vi hæver cash i lufthavnen, hopper om bord i en minivan sammen med et ungt kærestepar der smiler sødt til ‘the big five’ og så bumber vi ellers afsted. Og ja vi bumper! Vores bil har nemlig ingen som helst (som i vitterligt INGEN) støddæmpere tilbage i sig. Dét kombineret med en ‘over middel’ ujævn vej med pænt store huller bliver en meget lang omgang. Av for helvede nogle tæsk vores bagdele får. Alligevel er humøret højt, præcis som Jack Johnsons stemme i mine øre. “Slow down everyone”…..vi er i hastiig fart på vej til at slow down…

Efter små fire timer ankommer vi til færgelejet i Pak Bara. I mellemtiden er det blevet middag og heden rammer os som en mur. Man ved det jogodt, men det kommer bag på en hver eneste gang. I et tumultarisk kaos af hjælpsomme og halvtråbende havnefolk bliver vi udstyrret med billetter, klistermærker, flere sedler, brochurer og endnu flere klistermærker – denne gang til vores t-shirts.

VI boarder speedbåden med fornemmelsen af strand og mangojuice indenfor rækkevidde. Ifølge vores rejseresearch tager det blot 45 min. i båd.

Vi har så bare – viser det sig – billet til en speedbåd, der har to bonusstop undervejs. Ikke for at sætte folk af. Ikke for at hente folk ombord. Men for at vi alle sammen kan komme i land og se først en og siden en til fin lille ø med nogle predefinerede selfiespots.

Flora slår en vejrmølle. Jeg sopper lidt. Mere kan vi ikke svinge os op til. Vi har det varmt, er trætte og vil meget gerne til Koh Lipe:-)

ENDELIG……..

Paradis i sigte:

Koh Lipe er en af de aller sydligtse øer i Thailand, lige før grænsen til Malaysia. Og det ser man , når man hopper i land. Her er flere muslimer end på de øer, vi plejer at feriere på. Her er også helt vanvittig smukt – et turkistblå vand, som jeg kuen har set mage på Phi Phi, på Isla Mujeres i Mexico og på Morrocoy øerne i Venezuela.

Vi hopper glade af og bliver hentet af en åbne pick up truck og kørt et par hundrede meter (størrer er øen nærmest ikke) til vores hotel Mountain Resort

Udsigten fra vores hotel Mountain Resort

Vi ville allerhelst have boet på det hypede hippie Instagram Castaway, men der skal man vist booke mindst et år i forvejen – især en familie som vores på fem;-).

Her kan vi gpdt få fem juledage til at gå – bliver vi ret hurtige enige om!

About The Author

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.