Min fødselsdagsgave i år: Forlænget weekendtur til Marrakesh. Kun mig og Christian. Børnene er i sikre og kærlige hænder sammen med min mor! Jeg har glædet mig helt ind i hjertet siden 15. maj, hvor jeg åbnede brevet. At min kære kære mand så yderligere har booket værelse på selveste El Fen sender forventningerne helt til skyerne.

Indrømmet, jeg er lidt ambivalent med at tage afsted. Der er forældredag på Williams efterskole på lørdag. Flora skal på hyttetur med klassen inkl de forældre, der har lyst – og to VM hip hop træninger samt en børnefødselsdag presser logistikken til grænsen for min mor. Heldigvis er hun fortrolig med det udførlige skema, jeg har lavet til hende, Williams far lover at repræsentere forældrestaben på bedste vis til efterskoledagen, og søde mostre og tanter vil hjælpe til på bedste vis…

Bekymringer og dårlig samvittighed får ikke plads i weekendtasken. Vi vinker og kysser farvel.

Det er fredag eftermiddag i september. En halvkort arbejdsdag glider over i kølig hvidvin og pasta på Gorms i lufthavnen, der glider over i snacks og lange gode snakke om fremtiden i Air Marroc på vej mod Casablanca. Bare os to. Tre dage og 1001 nætter.  Fra Casablanca har vi yderligere tre kvartes flyvning til Marrakesh. Det er kulsort og midnat da vi ankommer til Medinaen. Jeg Google’mapper mig lige til hvor vi egentligt er, men får et akut anfald af klaustrofobi og skynder mig at stille telefonen tilbage på kamera…

IMG_4340

Pejlemærket er den høje moské der tårner sig op. Vi kanster os ud af taxaen, og søger mod hotellet, som hernede hedder Riad. Helsigvis ligger det meget tæt på ydremuren af Medinaen, og det er godt, for her er eddermanme mørkt – og stille.

DSC_0104Bag den tykke mur på El Fen åbner sig en fuldstændig eventyrlig oase af appelsintræer, blomster, rislende vand, hængekøjer, store puder og urtethe. Alladins hule. Intet mindre. Her er ikke så meget lys, så vi får kun lige en forsmag på hvad der venter os…

DSC_0082_2 DSC_0142

Det tegner godt det her. Forventningsfulde går vi op til receptionen og glæder os til at få anvist et værelse i denne hule. En smilende og venlig mand i hvide klæder beder os om at følge ham.

Han guider os tilbage til indgangen og UD af El Fen???? “psssst sig noget til ham, skat” prikker jeg til Christian. “Typisk, de har HELT sikkert overbooket, og nu vil de spise os af med en anden riad”, forsætter jeg – og prikker igen til Christian for at han skal sige noget til manden.

Christian forsøger sig “Excuse me, Sir… we have a reservation at El Fen”. “yes yes” smiler den unge mand og fortsætter. Vi drejer om et hjørne, så et til, så et til. Jeg havde liiiige fået en snert af eventyrlig luksus og nu går jeg igen rundt i en mørk og tom medina og er lost.

Efter to minutter stopper vi foran endnu en tyk dør, som åbnes for os med det samme. Det viser sig at El Fen spreder sig over to Riad’er, og vi skal bo i denne “little Sister”. En liiiiille smule skuffede lader vi os vise vej til vores værelse. Og her forstummer al skuffelse.

I en lille atriumgård foran den smukke pool ligger…..ja nærmest en brudesuite.

IMG_4344

Og vi sover ganske vidunderligt i denne himmelseng. Med rigtige dyner, åååhhh!

IMG_4337

Marrakesh – jeg glæder mig til at se dig i morgen!

Leave a Reply

Your email address will not be published.