Ros ros ros. Fillipo er imponeret over Williams dykkerevner og forståelse. “Han kan blive en rigtig dygtig dykker” lyder det fra den tilfredse instruktør, der ikke lægger skjul på, at han har noget mere besvær med de tre voksne franskmænd på holdet.

IMG_2204

IMG_2205

IMG_2202

Roligere end rolig tager min søn sin mor med ombord på dykkerbåden på dag 3, hvor han har de sidste dyk.  Jeg har nået at fortryde en del gange de sidste to døgn, men nu sidder jeg ikke desto mindre med en kasse på skødet bestående af finner, maske, blybælte og våddragt. Ved siden af mig står et usamlet dykkersæt og kigger spørgende på mig. Jeg kigger tilbage lige så spørgende….

Ejeren af dykkershoppen er med på dagens tur og starter med at fortælle at vi, i princippet, er alt for mange dykkere om én instruktør. De har forsøgt at find eet par ‘Diver Masters’, men uden held. Jamen suuuper – lige hvad der skulle til for at give mig det sidste skub. “Meeen”, siger han med et stort smil. ” Hvis I bare hører rigtig godt efter og hjælper mig, så kan vi få det til at lykkes”. Er der noget jeg gør resten af dagen, er det at høre efter.

Første dyk. William plopper i med sit hold. IMG_2206

Jeg er overladt til den anden instruktør (altså ejeren – som i øvrigt er en rastløs, rodløs og karismatisk hollænder, der har viet sit liv til at bo og dykke alle steder i verden). På hans hold er der to Open Water elever, tre fun-divers, en tysk fyr og mig på refreshment kursus, plus en mand, der aldrig har dykket før og er med på discovery dyk. Hollænderen lader os vide, at han formentlig er den eneste instruktør på hele Koh Chang, der kan tage alene ud med så stort og varieret hold. Skal det betrykke eller skræmme?

Thank GOD er min buddy mere erfaren end jeg og redder mig fra at sætte regulatoren i den forkerte side af iltflasken. Efter et par genopfriskningsøvelser er jeg dog fuldstændig rolig og komfortabel i vandet. Vi har et fantastisk dyk blandt havets kulørte venner. Det er jo fedt det her. Hvordan kunne jeg være i tvivl?!!

Næste dyk får jeg lov at tage med William. Vi smiler til fotografen og hopper i efter hinanden (afgør selv, hvem der er kønnest i den mondering:-).IMG_2207

DSCF6356

Den næste time er en af de største oplevelser, vi har haft sammen. Sigtbarheden er ikke i top ved dette site, men at se sin søn i sit fuldstændige rette element give “Er du OK mor” tegn, tjekke min ilt, vise mig fisk og koraller og omsorgsfuldt (og uden at vende øjne…..ej ok, det kunne jeg ikke helt afgøre) hjælpe mig med at dosere min BCD med den rette mængde luft.  Det er et af den slags minder der ryger med aller øverst i hukommelsen.

Tak William – fordi du er så pisse sej – og sød!

IMG_2208

 

One Response

  1. Zanne Strandberg

    Seje, seje Willian – og også du Sofie. Sikken en mor+søn oplevelse!!! 🙂

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.