IMG_2196Siden William oplevede fornemmelsen af at finde sin ‘buoyancy’, trække vejret under vandet og vidne en verden af farvestrålende skønhed ved et Discovery Dive i Mexico 2010 har han haft ét brændende ønske: At dykke igen. Og Igen. Og igen.

Som 13 årig kan man tage et junior PADI Open Water dykkercertifikat, der i løbet af tre dage gør en i stand til at dykke overalt i verden, ned til en dybde på 12 meter.

IMG_2203

Det blev årets fødselsdagsgave, og med rygsækken pakket, inkl. top tunet maske fra bedsteforældrene og en PADI instruktiosbog fra os var William klar til at iføre sig sin BCD og komme i gang fra det øjeblik vi landede i Thailand.

Vi har fundet et godt sted  til ham – hos en lille dykkershop i nabobyen, hvor fransk/italienske Fillipo bliver hans instruktør. Aldrig før set så morgenfrisk står William klar til afgang kl. 8.10 og vender træt og glad tilbage hen under aften efter en lang teoridag afbrudt af et par timers skills i poolen.

DSCF6185

I morgen venter de to første dyk til havs – og Christian tager med ham hele dagen. Dagen efter er det så min tur til at joine min store søn. Jeg  tog Open Water tilbage i  2004, men har ikke dykket siden. Glæder mig. Eller gør jeg? Jeg skal finde modet frem og genvinde troen på, at jeg sagtens kan, og at det er helt naturligt og ufarligt at lade sig dumpe 18 meter ned under overfladen med en flaske ilt på rykken og blybælte om livet.

Jeg har stadig to dage til at mentalforberede mig. Det kan man vel godt gøre på en luftmadras i det turkise og 28 grader varme vand. Eller til en gang oil massage hos mine veninder under palmerne.

Onsdag den 26. dec. går i hvert fald med afslapning og fredfyldt konstatering af, at det bliver en roligere og meget mere positiv 2. juledag end i 2004 hernede…..

DSCF6164

DSCF6162

Aftenen står på grillet fisk (igen) og lemon shakes på über-skønne Nature Beach Restaurant, som ligger fem minutters gåtur – med bare fødder gennem sandet – fra vores hotel.

DSCF6329

DSCF6322

Disse to fyre muh’er os godnat på vej hjem……
DSCF6309

Leave a Reply

Your email address will not be published.