25 meter er der fra vi træder ud på terassen til vi står med fødderne i vandkanten. 24. dec. viser kalenderen, og derhjemme dufter der af forventingens utålmodighed og ænder, der venter på at få en griller i ovnen. Ambivalent vil det altid være at fejre jul væk fra vores dejlige familie. De er savnet og vi er savnet….men den vished gør det på en måde lettere. Så jeg tror vi klarer den;-)

Jeg begynder dagen med at tage et billede af vores skønne ‘sea front’ bungalow, som jeg vil tænke tilbage på om et par uger, når januar overmander mig, og jeg sidder alene i Toldbodgade en tidlig morgen. Vi bor nederst til højre. Et stort værelse – hyggeligt og meget rodet. Men det bliver heldigvis ordnet hver dag kl. 10, lige netop som vi tager dagens første dukkert med maverne fulde af spejlæg, choco-pops og ananas i lange baner, tilsat Thailands stærkeste kaffe.

Billede

Billede

Der er et mylder af travle hotelfolk, der sætter lyskæder op, bakser store farvestrålende plasticjuletræer på plads og tester lydanlæg til aftenens fest. Det glimter og glitrer overalt, og de stakkelt mennesker må være ved at omkomme af varme under de syntetiske nissehuer, de er påbudt at bære. For hvis skyld? Os turister, der er taget væk fra julen? Sjovt er det i hvert fald at betragte – og vores børn vil helt sikkert huske dette her cirkus.

Selv vælger vi endnu en dag helt laid back og bruger et par timer over nuddelsuppen og fritterne til frokost…

DSCF6339

Hen ad eftermiddagen napper de store drenge en omgang thaimassage for at lade op.

IMG_2191

BAM! Så er vi dresset op – intager hotellets julefest og møder selveste julemanden med solbriller i “døren”. Pelle lyser op, da han får en pink plasticbil og et klap på hovedet. Blikket stivner dog en anelse ved synet af det heftige line-ud af fyrværkeri, som er programsat til kl. 22…..lige efter fireshow.

DSCF6199

GLÆDELIG JUL DERHJEMME!!!!
DSCF6203

Et ‘cross over’ af sushi, grillet seafood, T-bones steaks, kalkun, forårsruller og frugtsalat pryder den festlige buffét.

DSCF6204

Vi tager meget af det hele og skåler i kølig vin. For vores ferie, vores venskab og vores 2. jul sammen med Brønd’erne i Thailand! To meter bag os pumper kæmpe højtalere dårlig julemusik ud i en volume, der vanskeliggør al samtale – og lille Konrad må opgive at sove i sin klapvogn……ikke mindst da den første raket affyres midt under forretten.

DSCF6210

Jeg kan ikke lade være med at blive en smule imponeret over så meget, de kære Thai-folk har gjort ud af det, for at iscenesætte en jul, præcis som de tror alle os blegfede turister gerne vi have den. Derfor bliver jeg også en smule ked på deres vegne da alt strømmen går efter en time. Fra et inferno at lys og larm til absolut ro, hvor kun bølgeskvulp og stearinlys akkompagnere den behagelige summen af folk der taler med hinanden over middagen. aaaahh…..

Men også lidt synd. To dages forberedelser med at plastre alle palmer til med kulørte lamper og leje mobil disc….

Pelle nåede dog lige at hapse en grillet tigerreje af de helt store inden øen blev mørkelagt et par timer.

DSCF6211

Da strømmen vender tilbage er de kommet bagud i programmet, så fireshow og fyrværkeri sættes i gang lige i røven af hinanden…..og i vores selskab mangler vi også alle gaverne.

DSCF6220

Der er fart på den næste times tid, inden hele arrangementet lukker ned lige så hurtigt som det startede. Alt pakkes sammen og folk går hjem.Altså alle bortset fra vores små festaber. Vi kan nemlig skimte mere fireshow og flere raketter nede af stranden. Så vi slutter aftenen med Tour det party. Som sædvanlig bliver der givet gas fra de mindste rækker

DSCF6225

Vi er spændte på, hvad nytårsaften bringer……mere af præcis det samme, forventer vi os. Måske uden julemand, men det er ikke engang sikkert.

Kys til alle derhjemme – og tak for alle gaverne. One Love!!!

One Response

Leave a Reply

Your email address will not be published.